Previous Page  196 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 233 Next Page
Page Background

■ En ny Sammenslutning af Isenkræmmerne, uden

Laugstvang, b lev dengang ikke dannet. Det behøvedes

ikke; man havde j o Raadvaddams Fabrikker, der fort­

sattes som et Interessentskab for samtlige Isenkræm­

meres Regn ing ; thi vel havde man gennem et Aarhun-

drede ved alle Lejligheder fremhævet, hvilke Ryrder

Fabrikken paalagde Interessenterne; nu da dens Drift

ikke længere var dem en Pligt, vilde de ikke skille sig

af med den. Hertil b idrog vel først og fremmest, at de

alle i Foretagendet havde staaende Penge , som vilde

være tabte, hvis Driften ikke fortsattes; en Køber af

Fabrikken syntes ikke at være til at finde.

Men til dette kom , at Driften, især under Faiths

Direktorat, var kommen i bedre Gænge. Omsætningen,

som i 1855 havde været c. 58.000 Rdl., gik i de føl­

gende Aar ikke ned under 49.000 Rdl., men var endog

i 1862 oppe paa 72.000 Rdl., og hvad der var vigti­

gere, de særlige Tilskud behøvedes ikke længere; Fa­

brikken gav Overskud. Ganske vist var dette ikke stort,

gennemsnitlig en 1000 Rd l .; men det spaaede godt for

Fremtiden.

Da Faith var bleven uenig med Interessenterne og

agtede at opgive sin Rutikshandel og udgaa af Lauget,

valgtes Rohde 29. Marts 1860 til første Direktør; men

han vilde ikke modtage Valget, da han ønskede A d ­

ministrationen ændret1. 1859 var han bleven indvalgt i

Repræsentantskabet.

Da Interessenterne paa Generalforsamlingen 31. Ok­

tober 1860 havde truffet den Reslutning at fortsætte

Fabrikken for privat Regning, b lev Rohd e første Mand

i Restyrelsen og beho ldt denne Stilling til 1872, da den

vedtagne Konvention mellem Interessenterne ophørte.

I denne Periode forbedredes Raadvaddam paa for­

skellig Vis; en ny Fabriksbygn ing opførtes til c. 17.000

Rdl., og Rrandassurancen for Fabrikken steg derved

til c. 87.000 Rdl. Gælden be løb sig dog til c. 90.000 Rdl.

Varer og Materialer dækkede paa det nærmeste den

løbende Vexelgæld. Interessenternes Indestaaende var

saaledes ikke meget værd.

1 Galle og Høyer: pag. 256.

188