BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

INDENBYS KIRKEGAARDE

maatte bygges paa det før 1780. Men dette overholdtes ikke. Allerede

i 1763 fik en af Køberne, Premierlieutenant Carl Philip v. Holck,

Tilladelse til at bygge over Portrummet, og i 1774 begyndte en an

den af Naboerne at foretage Udgravninger til en ny grundmuret Byg

ning paa Kirkegaarden. Flere Borgere indgav Klage herover og bad

om, at deres afdøde Venners Ben maatte hvile i Fred i den fastsatte

Tid. Men der blev ikke taget noget Hensyn hertil.

Endelig fik Set. Pe t r i K irke en Assistenskirkegaard i Karreen mel-

lem Larslejstræde, Nørre Voldgade, Teglgaardsstræde og Set. Peders-

stræde. *) Indgangen til den var gennem en Port i Larslejstræde skraas

over for Kirken, og den grænsede mod Syd til Valkendorfs Kollegiums

Have. Grunden var en gammel Frugthave, tidligere kaldet »Baron

Fuirens Have«. Den blev indviet til Kirkegaard af Præsten ved den

tyske Kirke, Dr. Heinrich Diirkop d. 21. Sept. 1711, og samme Dag

fandt den første Jordfæstelse Sted. Kirkegaarden synes at være ble

ven vel røgtet og vedligeholdt af Forstanderne for den tyske Menig

hed, og efter at den var nedlagt i 1760, beholdt Kirken den endnu i

nogle Aar som Bekreationsplads for Lemmerne i Set. Petri Plejestit-

telse, der i 1737 var bleven opført ud mod Kirkegaarden. Den Have,

som endnu ligger bag ved Pelts og Thymes Stiftelse i Larslejstræde,

er den sidste Best af den gamle Kirkegaard.

3. AFSKAFFELSE AF INDENBYS BEGRAVELSER

Efter at Pestkirkegaardene var nedlagte i 1760, var Kirkebygnin

gerne og de gamle Urtegaarde omkring dem atter de eneste Begravel

sespladser inden for Voldene. Det var kun et Tidsspørgsmaal, naar

ogsaa de skulde forsvinde, —men et Spørgsmaal, som det dog tog

omtrent hundrede Aar at løse.

Først og fremmest gjaldt det om at frigøre selve Kirkerne for den

mod al Hygiejne stridende Skik at begrave de døde under Kirkegulvet.

Kejser Konstantin den Store skal have været den første, der lod sig

begrave inden for Kirkens Vægge. Denne Uskik havde fra først af

ingen Støtte hos Kirken, og senere ivrede f. Eks. Luther imod den. )

Men Kirken maatte her som saa ofte give Køb, og den kunde saa

meget lettere gøre det, som disse Begravelser i Kirkehusene skaffede

den en god Indtægt. De dyreste Pladser var i Koret, og nedad mod

Taarnet blev de billigere. Mange af vore Købstadkirker ei endnu den

Dag i Dag helt udhulede under Gulvet af gamle Grave, og i Aarhun-

dreder har Menigheden vandret hen over Gulvets slidte Ligsten.

*) Se Grundplan S. 29.