110 / 133
Holmens Bro med Holmens Kirke og Kapellet.
finder vi endnu Husgrupper, Hjørner af Torve, Stumper af
Gader, der viser os den borgerlige Bygningskunst fra Frede
rik IV’s og Christian VI’s Tid. Det er kun tilfældige Levn, smaa
Enklaver, der fører en truet Tilværelse midt i den voksende
By. Vi kan glæde os over disse karakterfulde gamle Huse, naar
de fanger vor Opmærksomhed, men det sker kun i hastig Forbi-
gaaende. De er helt isolerede, opfattes som Originaler i By
billedet. Saaledes ogsaa med de glemte Smaatern af Hede, man
passerer i det klassiske Midtjylland — deres Grænser skærer
i Øjnene og varsler et kortfristet Liv, de er standsede i Væksten
og har mistet deres Horisont.
Men en lykkelig Skæbne har maget det saaledes, at man
dog ét Sted i København kan aande helt ud i Nydelsen af et
arkitektonisk Helhedsbillede fra det, der kaldes en god Tid.