12 / 28
9
Fra det stille Larslejstræde er Virkningen af Petri Kirke og
Spir særlig ejendommelig.
Sidegaderne fra Nørregade
har endnu bevaret en Del af
deres klass. Karakter. (Meget bemærkelsesværdig er Syna*
gogen i Krystalgade fra 1833 af G. F. Fletsch, C. F. Hansens
Medhjælper og Aandsfrænde. Den udvendig nøgterne Byg*
ning har indvendig søjlebaarne Sidegange i to Stokværk).
2 d e n V a n d r i n g :
Kvarteret omkring Amagertorv.
Amagertorv, den brede Torvegade, der er typisk for saa
mange Byer fra den ældre Middelalder, forbandtes — før Ru*
ten Nygade*Frederiksberggade blev gennembrudt i 17. og
18. Aarhundrede — med Kvarteret om GI. Torv ad Vimmel*
skaftet, Skovbogade^ (Skobodernes Gade) og Skindergade,
og stod selv igennem de oprindelige to Højbrostræder langs
nuværende Højbroplads Sider i Forbindelse med Havn og
Slotsholm. Foruden disse Hovedtrafikveje imod Vest og Syd,
førte mod Øst Østergade gennem Østerport ud til Helsingør*
vejen, medens Købmagergade (Kødmanger — d. v. s. Slagter*
gade) førte ud i nordlig Retning —dog ikke direkte til nogen
Byport, kun som en indenbys Trafikgade; først i senere Tid
er Gaden fortsat over Kultorvet i Frederiksborggade.
I dette Kvarter er Forandringerne i nyeste Tid store, for*
saavidt Gaderne alt har mistet mange karakteristiske gamle
Huse og Omreguleringer og Gennembrydninger her har sløjfet
adskilligt. Det er en Følge af det i 19de Aarh. stærkt con*
centrerede Forretningsliv i Kvarterets Hovedstrøg.
Paa
Amagertorvs
Nordside ligger dog endnu Bispestadens
eneste Renaissancehus med Sandstensforsiringer og svungne
Gavlkviste; det er Borgmester Mathias Hansens Gaard fra 1616,
i den for Christian IV.s Tid typiske nederlandske Maner.
ModSyd ligger det Petersenske Jomfrukloster, Nr. 29, i nobel
Klassicisme, rolig, enkel og fornem, opført 1769.