25 / 28
2 2
—60) Mrk. den smukke frie Placering mellem lave Portmure!
Nr. 3 er et fint lille Rococcohus.
Forøvrigt er Stormgade, hvis mange gamle Huse er be#
hageligt fri for moderne Butiksvinduer, en af de faa gamle
Gader, der endnu har bevaret Præg af Beboelsesgader. Deraf
dens stilfærdige Fornemhed.
7d e V a n d r i n g :
Slotsholmen.
Siden Absalons Tid er den lille Holm, der netop kunde
rumme hans Borg, bleven stadig større ved Opfyldninger og
ligger nu som en anselig 0 mellem sine Kanaler og Havnen,
bærende mange store og monumentale Bygninger, rejst Tid
efter anden i Aarhundredets Løb. Da Byen blev Kongens
København, blev Københavns Slot den lille Borgs Afløser og
ganske naturligt tillige Hovedsædet for Rigets Administration
og øverste Myndigheder, som Slotsholmen som Helhed er det
endnu den Dag i Dag.
Dens største Udvidelse skyldes Christian den IV, der i
Begyndelsen af 17de Aarh. lagde sit
Søarsenal
Øst for Slottet
ud mod Sejlløbet. Om Storstiletheden i dette Arkitekturanlæg
vidner endnu de to lange, røde Bygninger, Provianthuset og
Tøjhuset. Ud mod Havnen, hvor nu det St. kgl. Bibliothek
er bygget, laa en lavere Fløj, gennem hvilken Skibene sejlede
ind i et Bassin i Anlægets Midte (den nuværende Bibliotheks*
have) og ind mod Slottet skulde den mægtige Firkant lukkes
af en fjerde, aldrig færdigbygget Fløj. Det var ogsaa Chr.
IV, der 1619—32, tæt ved Slotsholmen og nu som en Del af
denne, lod
Børsen
opføre ved L. og H. Steenwinkel —et yppigt
og frodigt Værk af den hollandske Renaissance; det fantastiske
Dragespir er uden Sidestykke i Verden. I Holmens Kanal
og den af Kongen udgravede Børskanal i Slotsholmsgade (nu
opfyldt) kunde Skibene lægge ind til Børsens mange Lagerrum.
Kanal og Børs var et Udslag af Christian IV.s enestaaende