1
a r t i
f r a
C
j
O
d t h a a b s v e j e n
se t
i m o d
F
r e d e r i k s b e r g
V
a n d v æ r k
.
Akvarel o. 1890 a f C. V. Nielsen.
Frederiksbergs
Vækst nødvendiggjorde Dannelsen af nye tekniske Anlæg. Et Gasværk ved H. C. Ørstedsvej var blevet anlagt i 1860,
men der gik omtrent 20 Aar før et kommunalt Vandværk blev bygget ved Godthaabsvej. Det er allerede foran nævnt,
hvordan Jernstøber P . Andersen anlagde det første Vandværk i Kommunen ved sit Jernstøberi »Svanholm«. Det
skete imidlertid først, efter at han forgæves havde prøvet paa at faa Kommunen til at anlægge det, og han forsynede
nu i en Aarrække en stor Del af Frederiksberg med Vand. 1 879 stod imidlertid Kommunens eget Vandværk færdigt,
og ved en Overenskomst beholdt Andersen Ret til Forsyning af den Del af Kommunen, som laa Øst for Bulowsvej og
Hauchsvej. Han havde i 1877 anlagt en ny Pumpestation ved den Vej, der siden kom til at bære hans Navn, men
1897 blev hans Vandværk overtaget af Kommunen.
Det er Brønshøj Mark, man ser i Forgrunden paa ovenstaaende Billede - med Godthaabsvejen, da kun Forbin
delsesvej til Brønshøj og Vanløse, men i sin Oprindelse en af Hovedadgangsvejene til Byen vestfra, den gamle Islevvej.
Sammenlign foran Side 44.
Til højre i Billedet den gamle Landejendom Grøndal.
P
a r t i
f r a
B
i s p e e n g e n
.
Ma
leri o. 18 7 S a f G. E. Libert.
Det var Christian IV, som
lagde Bispeengen under Lade-
gaarden og dermed skabte den
underlige Udvækst paa det
senere Frederiksbergomraa-
de. Oprindelig hørte Arealet
under Utterslev, og det er
tre Utterslevgaarde, der ses i
Baggrunden, mens man for
rest ser Stedet, hvor Lade-
gaardsaaen opstaar ved For
ening af Grøndalsaaen og
Lygteaaen.