S_FrederiksbergGennem300Aar

U d s i g t f r a F r e d e r i k s b e r g S l o t im o d K ø b e n h a v n .

Akvarel o. 1S00 a f C. A. Lorentzen.

1775- 1857

K o rtet paa modstaaende Side viser et i det

store og hele endnu uberørt og i hvert Tilfælde et

saare landligt Frederiksberg, er Idyllen ogsaa i Be

hold paa ovenstaaende med Planen saa nogenlunde

samtidige B illede, der domineres af K irken med den

omliggende, lave Bebyggelse og de A lleer, der fra

Vest strakte sig ind imod Hovedstaden, længst til

venstre selve Frederiksberg A llé, ellersom manden

gang endnu sagde: Kongevejen til Slottet, og til

højre A lleen fra Bakkehuset, samt den ligeledes allé-

beplantede Vesterbrogade. Hovedstaden bag dens

Volde, ja, selv det sparsomt bebyggede Vesterbro

forekommer at ligge uendelig fjern t.

De faa Haver, der ligger mellem A lleerne, bryder

ikke det idylliske Indtryk, og dog var de et Forvarsel

om den T id , der snart skulde komme, og som i Løbet

af nogle faa Menneskealdre vilde faa Frederiksberg

til helt at skifte Ansigt.

Det betød i Forhold hertil lidet, at der snart efter

177^ skulde ske større Ændringer af Slottets nær

meste Omgivelser, i Søndermarken og Frederiksberg

Have. Det 18 . Aarhundredes nye Naturfølelse naaede

ogsaa til Danmark, og i Aarene før og efter Overgan

gen til det 19 . Aarhundrede blev begge Parker om

lagt i den ny landskabelige, engelske Havestil. Det

gamle stive Skema forsvandt med de retvinklede og

snorlige Gange og A lleer, saavel som de regulære

Blomsterrabatter, de sirligt klippede T ræ er og

Hække. Nygravede Kanaler slyngede sig nu om store

Plæner med fritstaaende, naturligt voksende T ræ

grupper. Men Parkernes grønne Præg bevaredes

naturligvis, ja, snarere øgedes og der skete intet

Brud paa Landligheden.

Det var i Virkeligheden først henimod Slutningen

af den her omhandlede Periode, at Frederiksberg

for A lvor kom i Støbeskeen, at Hovedstadens Næ r

hed rigtigt begyndte at sætte Præg paa det før saa

uberørte Bysamfund. Det skete i en Udstrækning,

som nødvendiggjorde, at Frederiksberg i Aaret 18^7

fik en ny Kommunalforfatning, der isolerede Byen

og gav den en mere selvstændig og i det danske

Samfund ret enestaaende Stilling.

Men det var forbeholdt den efter dette skelsæt

tende Aar følgende Del af det 19 . Aarhundrede

fuldstændig at omkalfatre det frederiksbergske By

billede, saa Kommunen allerede ved Overgangen til

det 20. Aarhundrede udadtil syntes et integrerende

Led i det storstadsmæssige København.