129 / 132
124
Den her omtalte Tegning har sin Interesse ved at antyde
Installationen for Kampagnelanternerne.
løvrigt synes Bygningen af „Stormam“ at have været et
Forsøg, som ikke er faldet helt tilfredsstillende ud; der byg
gedes ikke tiere Fregatter af denne Konstruktion; desuden frem
kom Judichærs fortrinlige Skytskibe kort efter.
Et Orlogsskib fra samme Tid, nemlig „Ditmarsken“ paa
50 Kanoner (1704—1728), har — ligesom „Stormarn“ — været
bestemt til at operere paa grundt Vand. Medens Flaadens andre
50 Kanonskibe kun førte ISpundige Kanoner paa underste
Batteri, var „Ditmarsken“ armeret med 24pundige og flad
bundet.
Efter Freden 1720 byggedes der ikke flere særlig for Elb-
farvandet konstruerede Skibe, indtil de smaa
h o h l e n b e r g s k e
Elbfregatter fremkom (1800). Hensigten med disse var — lige
som med „Stormarn“ — at kunne bringe 24pundige Kanoner
i Ilden paa nævnte Flod.
265.
Fregatten Blaa Hejren (1734).
Dette Skib er foran omtalt (Nr. 28). Denne her nævnte
meget omhyggelig udførte Tegning anskueliggør imidlertid i
langt højere Grad, end den kun i Spanter og Senter forfærdigede
Model, Udseendet, ikke alene af dette Skib, men i det Hele taget
af Datidens smaa Fregatter. „Blaa Hejren“ har tildels havt aabent
Dæk, hvilket ses af, at Bastingagens ringe Højde midtskibs ikke
har tilladt Anbringelse af Faldporte; men de Kanonporte, som
ikke vare under Skanse og Bak. har man maattet indrette til
at lukke fra Siderne med Fløje.
Den her omtalte Tegning oplyser os endvidere om, at de
cirkelrunde Mærs benyttedes endnu i 1734. Det maa dog an
tages, at „Blaa Hejren“ har været et af de sidste paa denne
gammeldags Maade taklede Skibe; thi i Aaret 1737 appro
beredes et nyt Reglement for Krigsskibenes Takling, efterat en
Kommission et Par Aar tidligere havde faaet det Flverv at ud
arbejde Forslag til et saadant, og det er sandsynligt, at de
runde Mærs ved Indførelsen af dette Reglement ere bievne af-
E
øbeehavks
Kø-BKUNEBIBEJØTPHiia