Previous Page  159 / 238 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 238 Next Page
Page Background

146

L°v 14. April 1905 om forbryderske og forsømte Børn.

Hjemmet skønnes at være den egentlige Aarsag til Børnenes

Vanrøgt, gøre Bestyrelsen for “De Fattiges Kasse“ eller Kom­

munalbestyrelsen opmærksom paa Hjemmet, forat de fornødne

Foranstaltninger eventuelt kunne blive trufne.

Det tilkendegives derhos Barnets Forældre eller Opdragere,

at det vil kunne blive anbragt til Opdragelse udenfor Hjemmet,

hvis de givne Paalæg ikke efterkommes eller det iøvrigt for

Barnets Skyld maatte vise sig nødvendigt.

§ 11. Naar Hensynet til Barnets Forbedring eller til

at hindre dets sædelige Fordærvelse kræver, at det anbringes

udenfor Hjemmet, beslutter Værgeraadet, at det skal anbringes

i en paalidelig og hæderlig Familie, et Børnehjem eller en

Opdragelsesanstalt.

Værgeraadets Beslutning, der angiver, paa hvilken af de

nævnte Maader Barnet skal anbringes, tilstilles, ledsaget af

alle fornødne Oplysninger, derunder Oplysning om, at og naar

Forkyndelse i Henhold til § 16 er sket eller dog forsøgt,

Overværgeraadet til Godkendelse.

Overværgeraadet træffer

Bestemmmelse, om en besluttet Anbringelse udenfor Hjemmet

skal ske igennem Værgeraadet eller gennem Bestyrelsen for

en af de med offentlig Anerkendelse privat virkende Foreninger

for Børnesagen.

Er Værgeraadet paa det givne Tidspunkt usikkert i sin

Opfattelse af Barnets Karakter, indstiller Raadet, at Barnet

foreløbigt anbringes i et Optagelsesbjem, hvilken Foranstaltnings

Iværksættelse ligeledes kan ske igennem en af de nævnte

Foreninger.

Værgeraadet kan straks sætte saadanne foreløbige For­

anstaltninger i Værk med Hensyn til Barnets Anbringelse

udenfor Hjemmet, som findes ikke uden Fare for Barnets Vel

at kunne udsættes, indtil Overværgeraadets Afgørelse foreligger.

Er Værgeraadet ikke samlet, kan Formanden træffe saadan

foreløbig Bestemmelse, hvilken da snarest muligt forelægges

Værgeraadet.

§ 13 . Børn, som ikke kunne antages at være sædeligt

fordærvede eller af en særlig vanskelig Karakter, og navnlig

de i § 1 Litr. c. omhandlede Børn bør som Regel anbringes

i en Familie eller, hvor dette støder paa Vanskeligheder eller

paa Grund af Barnets Svagelighed eller andre Særegenheder

ikke er ønskeligt, i et Børnehjem.