208 / 502
D agsbefalinger.
1 8 5
[1908, 30. Juni.]
stille ham for Fogden, der saafremt Mistanken om Faderens
Udvandringshensigt findes begrundet, og han ikke retter for sig,
ved Kendelse beslutte hans Hensættelse i Gældsarrest. Denne
vedvarer, indtil han betaler eller stiller Sikkerhed, eller Beløbet
er inddrevet eller vedkommende frafalder Kravet paa Arrestens
Opretholdelse, eller Fogden anser Formodningen for den arre
steredes Udvandringshensigt for bortfalden — dog aldrig udover
9 Maaneder.
Tilsvarende Ret tilkommer den første Gang udenfor Æ g te
skab besvangrede Kvinde, der ved Attest fra en autoriseret
Læge eller en praktiserende Jordemoder for Politiet godtgør sin
frugtsommelige Tilstand og under Eds Tilbud opgiver, at den
Person, imod hvem hun paa Grund af forestaaende Bortrejse
begærer Foranstaltningen iværksat, har besvangret hende, og at
hun ikke tidligere har været besvangret udenfor Ægteskab.
Endelig tilkommer der Moderen udenfor Ægteskab lig
nende Ret til at forhindre, at Barnefaderen udvandrer i Tids
rummet, indtil der foreligger Bestemmelse af Overøvrigheden om
Bidrag.
Ifølge Lovens § 18 bliver Udvandringsagenter eller andre,
der vidende om Forholdene befordre en Person, hvis Udvan
dring foregaar i Strid med de foran fremstillede Regler, ansvar
lige for det Beløb, som den bortrejste burde have udredet.
Ifølge Lovens § 19 sker Afsoning af Underholdsbidrag ved
Fængsel paa sædvanlig Fangekost eller Tvangsarbejde, dog kan
Overøvrigheden undtagelsesvis, hvor den hurtigere Afsoning
skønnes at have Betydning for den bidragspligtiges Velfærd,
indrømme Afsoning ved Fængsel paa Vand og Brød. Afsoning
af Bidrag medfører ikke Bortfald af Betalingspligt eller af de
iøvrigt hjemlede Midler til Betalings Opnaaelse og Retsvirknin
ger af Betalings Udeblivelse.
Endvidere fremhæves, at ifølge § 11 og § 12 i Lov Nr.
131 af 27. Maj d. A. indeholdende Bestemmelser om Hustruers
og Ægtebørns Retsstilling kommer de foranstaaende Regler om
Foranstaltninger mod bidragspligtige Barnefædre, der vil ud
vandre, og om Ansvaret for dem, der vidende om Forholdene
befordrer saadanne ud af Landet ogsaa til Anvendelse, naar
Mænd, der efter Overøvrighedens Bestemmelse er pligtige at