

8
Dagsbefalinger.
1863, 13 . December.
2. I Anledning af et indtruffet Til
fælde indskærpes det Politibetjentene at føre nøjagtigt og om
hyggeligt Tilsyn med de Anholdte, som gives under deres
Varetægt, navnlig i kriminelle Sager. De maa ikke tabe dem
af Sigte, ikke tillade dem at tale med nogen, og skal være
ansvarlig for Følgerne af Forsømmelighed i saa Henseende.
D’Hrr. Inspektører og Assistenter vil omhyggelig instruere
de dem undergivne Betjente i Overensstemmelse hermed.
1863, 28. December. 1.
D’Hrr. Assistenter har at paase,
at de patrouillerende Betjente ikke benytter andre Overtørklæder
til Halsen om Dagen end sorte, samt at Betjentene i det Hele
taget er reglementeret paaklædte, naar de er i Tjeneste.
1863, 3 1 . December.
16. Jeg er kommen til Kundskab om,
at de patrouillerende Betjente ikke alene ofte er forsømmelige
med at hilse Foresatte, men endogsaa af og til undlader at
gøre Honnør for Kongehusets Medlemmer, naar disse kører
gennem Gaderne. Da et saadant Forhold kun kan hidrøre
derfra, at de vedkommende Betjente lader det mangle paa den
Opmærksomhed og Agtpaagivenhed, der er en af den patrouil
lerende Politibetjents første Pligter, paalægger jeg herved samt
lige Foresatte i Politistyrken, navnlig d’Hrr. Politiassistenter,
Overbetjente og andre inspicerende Betjente, strengt at vaage
over, at ingen Forsømmelse i den anførte Henseende hengaar
upaatalt, hvorhos samtlige Betjente advares om, at saadan
Mangel paa Opmærksomhed vil blive regnet dem til Last,
uden at de skal kunne undskylde sig med, at de ikke har set
eller kendt Vedkommende, og at gentagne Overtrædelser af
denne Slags vil bevirke, at den, der gør sig skyldig deri, bliver
afskediget som uskikket til Polititjenesten. [Jfr. 25/é 65, 1.]
1864, 30. Januar.
4. De patrouillerende Betjente skal være
opmærksomme paa de Personer, der paa Gaderne og i Gaar-
dene spiller paa Positiver eller andre Instrumenter, eller synger,
foreviser Kunster, Dyr eller deslige, og undersøge, om de har
Politiets skriftlige Tilladelse dertil, da de i modsat Tilfælde skal
bringes til Stationen.