438 / 502
Reglement for Droskekørsel i København.
415
[1914, 30. Septbr.]
Det staar den bestillende frit for at vælge, hvilken Vogn
han vil. Vælger han ingen bestemt Vogn, kører første Gang
den Vogn, som holder yderst til højre, eller, for saa vidt
Vognene holder i en Række bagefter hinanden, den, som hol
der forrest. Næste Tur tilkommer da den Vogn, som holdt en
ten paa den bortkørendes venstre Side eller nærmest bag ved
samme.
§ 6
.
Naar en Motordroske kommer til en Holdeplads, skal dens
Motor standses, og denne maa ikke igen sættes i Gang, førend
Drosken forlader Holdepladsen. Signal med Tudehorn er uden
for Tilfælde af Fare forbudt, saalænge Drosken befinder sig
paa Holdeplads.
Naar en Droske forlader en Holdeplads, maa intet af
Vognens Tilbehør eller hvad der hører til Fodring af Hesten
lades tilbage paa Holdepladsen.
Politiet kan ved overordentlige Lejligheder forlange en
offentlig Holdeplads gjort ryddelig.
2
. K a p ite l.
Droskernes Indretning m. v
.
§ 7
Forinden noget Køretøj maa benyttes til Droskekørsel,
skal det (Vogn, Flest og Seletøj) ved Politiets Foranstaltning
besigtiges og undersøges, hvorvidt det er i en saadan Tilstand,
som Hensyn til Publikums Sikkerhed og Bekvemmelighed
fordrer, og af en Type, der egner sig til Droskekørsel. Naar
Hensyn til Droskeejerne eller Hensyn til Publikum skønnes
at gøre saadant ønskeligt, kan Politiet nægte indtil videre at
antage flere Vogne af en bestemt til Droskekørsel allerede be
nyttet Vogntype; denne Afgørelse kan indankes for Magistraten.
Findes Køretøjet forsvarligt og egnet til Droskekørsel, meddeler
Politiet Tilladelse til dets Benyttelse, og med i\ngivelse af
Vogntypen indføres det under et Nummer tillige med Ejerens
Navn, Bopæl, Staldrum, Vognremise eller Garage i en dertil
indrettet Protokol. Det Drosken tildelte Nummer skal males