73 / 502
5 0
Dagsbefalinger.
1872, 1 1 . April.
D’Hrr. Politiinspektører og Politiassistenter
modtager herved Eksemplarer af efternævnte fra den 1. d. M.
gældende Love og Raadstueplakater, nemlig:
1. Lov af 27. Januar d. A. om Hegn, Hegnsynsmænd og
Oversynskommissioner for København samt
2. Raadstueplakat af 26. f. M. angaaende de til Stadens
Grund udenfor Voldene hørende Arealer, paa hvilke de i be
meldte Lovs § 3 givne strengere Regler skal anvendes;
3. Lov af 25. f. M. om Mark- og Vejfred;
4. Lov af s. D. indeholdende Tillæg til Lov om Tilsyn
med Udvandreres Befordring af 1. Maj 1868.
Med Hensyn til hvad der efter disse Lovbestemmelser paa
hviler Politiet at iagttage, bliver følgende at bemærke:
ad Nr. 1 og 2. Kun hvad der angaar Hegn mod of
fentlig Gade eller Vej vedkommer Politiet, forsaavidt som dette
har at medvirke til Overholdelse af Bygningsloven, se Hegns
lovens § 2 og Bygningslovens § 24) løvrigt henhører alle Hegns
loven vedkommende Sager under de i Bølge Lovens § 16 ud
nævnte Hegnsynsmænd, til hvis Formand Vedkommende, der
maatte henvende sig til Politiet med Klager i Henhold til be
meldte Lov, bliver at henvise.
Angaar Klagen Bygningslovens § 2,1) optages Rapport,
der indsendes til Hovedstationen. Kun saadanne Overtrædelser
af bemeldte Paragraf, der vedrører den offentlige Sikkerhed og
Orden, bliver ex officio at indmelde.
ad Nr. 3. D’Hrr. Politiassistenter, navnlig i 5. og 6. Po
litikreds, maa gøre sig nøje bekendt med de i Loven om
Mark- og Vejfred indeholdte nye Bestemmelser og give deres
Undergivne den i saa Henseende fornødne Instruktion. Alle
om de i Loven omhandlede Forhold opstaaede Tvistigheder,
der i Følge Lovens § 12 er Genstand for privat Forfølgning,
eller som kun i Følge Vedkommendes Begæring skal forfølges
som offentlige Politisager, skal i Henhold til Politiinstruksens
§ 46 søges afgjorte i Mindelighed. Lykkes det ikke, bliver i
de Tilfælde, hvor offentlig Forfølgning kan finde Sted, sæd
vanlig Rapport at indsende, og ellers Parterne at henvise til
privat Søgsmaal.
J) Nu Lov 12. A p ril 1889 § 5.