256 / 423
252
af Dr. med.
Victor Lange
i Berlingske Tidende
1910
angaaende
Ligbrændingens hygiejniske Betydning, om det betydelige Krav om
Jord, den gamle Begravelsesform kræver m. m. Dr.
Lange
h a r væ
ret et meget interesseret Medlem af Foreningen fra dens første Tid.
Han ha r blandt andet udarbejdet en stor Oversigt over forskellige
Forhold Ligbrænding vedrørende, der h a r staaet til Fo rf.’s Dis
position, ligesom man i Foreningens Aarsberetning for
1922
vil
finde en Meddelelse om Ligbrænding fra hans Haand.
I
1920
skriver Dr.
Lange
atter om disse Forhold og finder
stærk Støtte af Kredslæge F.
lngerslev
i Sakskøbing. Disse Indlæg
gav Anledning til en stærk K ritik fra Pastor
O. Rothe,
der blandt
andet angreb Krematoriet for dets komplette hedenske Udstyr.
Man staar her ovenfor et Principspørgsmaal: Udsmyknings
formen af et Begravelseskapel. Selve dette at fjæ rne de døde paa
en forsvarlig Maade, h a r i høj Grad det offentliges Interesse, lige
gyldigt om det er Medlemmer af den ene eller anden Trosretning.
Derfor ha r en bestemt Trosretning ikke Krav paa, at de af det
offentlige opførte Kapeller udsmykkes med Symboler paa deres
Anskuelser. Kapellet skal være neu tralt, passende for alle. Direk
tøren for Københavns Begravelsesvæsen
A . Berg
gjorde da ogsaa
opmærksom paa, at de fleste københavnske Kapeller manglede reli
giøse Symboler, netop for at de skulde være anvendelige for alle
og ikke vække Anstød. Denne Ordning var gennemført af den da
værende »Bestyrelseskommission for det københavnske Begravel
sesvæsen«, i hvilken der sad to Provster. Ved Kommunens Over
tagelse af Krematoriet blev dette inspiceret af Stiftsprovst
Paulli
,
der da ogsaa fandt Rummet egnet til Bisættelser under gejstlig
Medvirken.
.
Denne tolerante Betragtning af Kapellets Stilling som et neu
tra lt Samlingssted for Mennesker af alle Trossamfund, naar de
skal tage Afsked med deres døde, er ikke trængt igennem saa mange
Steder. Man ser da ogsaa, at efter Indvielsen af Frederiksberg K re
matorium udtaler Professor theologiæ
N. M. P lum
til et Blad:
Hvad Udsmykningen angaar, synes jeg, at det maa paaskønnes, at