276 / 423
272
ret besynderlig og man erfarede snart, at den offentlige Fore
visning var en udmærket Agitation for Sagen og resulterede i god
Tilgang til Foreningen.
De pekuniære Forhold bedredes lid t efter lid t; men Ledelsen
var ogsaa meget økonomisk og yderst forsigtig i sine Dispositioner.
Der afholdtes Bestyrelsesmøder en å to Gange hver Maaned, og
alle Spørgsmaal drøftedes meget indgaaende. Bestilling af enhver
Tryksag forelagdes Bestyrelsen, ja selv Købet af en Vejviser (som
den Gang kostede 8 K r .) gav i et Møde Anledning til en indgaaende
Diskussion, idet enkelte mente, at man kunde nøjes med et Eksem
plar fra det foregaaende Aar, et saadant kunde nemlig købes for
halv Pris.
Af Hensyn til Medlemmerne af Begravelseskasser og andre, der
havde
sikret sig Begravelseshjælp, oprettedes i
1907
en ekstra
ordinær Klasse, i hvilken enhver uden Hensyn til Alder og Hel
bred kunde optages mod et aarligt Kontingent af
1
Kr. Foreningen
forpligtede sig overfor disse Medlemmer til at foranstalte Ligbræn
dingen, mod at Udgiften afholdtes af Begravelseshjælpen. Denne
Medlemsklasse fik ret hurtig en god Tilslutning, navnlig fra Med
lemmer af Begravelseskasser.
I Sommeren
1909
deltog Foreningen i Landsudstillingen i Aar
hus med en mindre Udstilling af Tryksager, Billeder og grafiske
Fremstillinger, samt en Samling Askeurner fra P. Ipsens Terra-
cottafabrik. Denne Udstilling havde størst Betydning derved, at
den støttede Bestræbelserne for at faa bygget et Krematorium i
Aarhus, idet Aarhus Byraad Aaret efter vedtog at opføre et Kre
matorium.
Af agitatorisk Betydning var ogsaa Udgivelsen af »Baalfærden«,
et Aarsskrift om Ligbrænding, der udkom i
1908
,
1909
og
1910
,
redigeret af
Peder Hedebol.
Skriftet udgik i et ret stort Oplag og
blev velvilligt modtaget baade af Presse og Publikum.
Sagen vandt dog ikke saa stærkt frem, som man kunde ønske,
og den væsentligste Aarsag hertil var den høje Ligbrændingstakst,
som »Forening for Ligbrænding« var ganske utilbøjelig til at ned