LigbrændingensHistorieDanmark_1931

300 / 423

2 9 6
I Anledning heraf skal man meddele, at der ikke fra Ministeriets Side af princi­
pielle Grunde findes noget at indvende imod, at Kapeller og Krematorier sammen­
bygges og anbringes paa Kirkegaarde, hvad enten disse tilhører en Kirke eller ved­
kommende Kommune, men at Sagen i hvert enkelt Tilfælde maa forelægges Ministeriet
til Godkendelse. ^ ,
P. Dahl I M. Korsgaard.
Denne principielle Afgørelse af Ministeriet har faaet en ganske
overordentlig stor Betydning ikke alene for Provinsen, men ogsaa
for København og Frederiksberg. K irkem inister Dahl har gennem
sin Autorisation af Kapelkrematorier ikke alene givet Ligbrændin­
gen en med den almindelige Begravelsesform ligestillet Stilling;
men der er derved dannet den Basis, paa hvilken den fremtidige
Udvikling vil hvile.
Det er dog først og fremmest for Provinsen, at Kapelkrema­
toriet har Betydning, og det har været paa Basis af, at der foreligger
Mulighed for Bygning af billige Anlæg, at det er lykkedes at vække
en virkelig Interesse i de forskellige Kommuner og Menighedsraad
for Sagen.
Vi vil omtale de forskellige Provinsafdelinger efter deres Alder
som Underafdelinger af Hovedforeningen. Allerede i Foreningens
første Love var Oprettelsen af Provinsafdelinger forudset. I 1920
oprettedes et særligt »Fællesudvalg«, der gennem Repræsentanter
fra de forskellige Lokalafdelinger skulde behandle Sager af Inter­
esse for hele Landet, medens Bestyrelsen for København stadig
fungerede som en Fællesbestyrelse. I 1923 dannedes et Forretnings­
udvalg, gældende for Landet, bestaaende af Forf. som Formand,
H. Lundgren og Bogholder André Johnsen. Denne sidste havde del­
taget i Arbejdet indenfor Folkelig Ligbrændingsforening og har nu
i over 25 Aar været Revisor i Københavnsafdelingen. Han erstatte­
des det følgende Aar i Forretningsudvalget af Lærer S. Thorsen fra
Slagelse som Repræsentant for Provinsen. Udvalget udvidedes i
1925 med Henry Larsen, og da Lundgren i 1928 gik ud af Besty­
relsen, blev F ru Levison valgt til Forretningsudvalget.
Fru Levison har gennem en meget lang Aarrække været knyttet
til Ligbrændingssagen, først gennem Samarbejdet med sin Mand,