308 / 423
under Ledelse af
Nielsen-Lindquist,
og Aalborgafdelingen blev i en
Række Aar den største Provinsafdeling.
Forhandlinger med Kirkegaardsbestyrelsen blev indledet paa
et Møde i September
1919
. Foreningen mødte — som det hedder
— Velvilje for sine Ønsker; men senere h a r denne Velvilje ikke
givet sig Udslag. Samme Aar stiftedes en Krematoriefond, der i
1929
var vokset til
3437,10
Kr.
I
1922
forsøgte Bestyrelsen fornyet kraftig Henvendelse til
Kirkegaardsbestyrelsen, idet den havde sikret sig Løfte fra Hoved
foreningen om Laan af
50,000
Kr. Henvendelsen blev atter resul
tatløs, idet Kirkegaardsbestyrelsen henviste til, at man stod over
for Anlægget af en ny K irkegaard om nogle Aar og ønskede Spørgs-
maalet om Krematorieanlæg udskudt til den Tid.
I
1923
afholdtes atter et Pa r store Møder med henholdsvis
Kredslæge
Juu l
og Lærer
Thorsen
som Talere. Ved sidste Møde
vedtoges en Resolution, der gav Udtryk for det ønskelige i at faa
bygget et Krematorium. Bestyrelsen henvendte sig da i
1924
til
Byraadet med en Fremstilling af Krematoriesagen. Omkostningerne
anslaas til
80,000
Kr. Heller ikke dette førte til noget Resultat.
1924
døde Overlæge
Erik Christensen
og blev som Formand af
løst af Amtslæge
E. Malling,
der i de følgende Aar fortsatte Bestræ
belserne for at faa Krematoriet bygget.
I
1928
optog Forf. Forhandlinger med Borgmester
Jørgensen,
der viste sig at være meget interesseret for Ligbrændingssagen, ikke
mindst af Hensyn til de overordentlig store Udgifter, der i Aalborg
er forbundet med Begravelser.
Amtslæge
Malling
og Sekretær
Nielsen-Lindquist
trak sig der
efter ud af Ledelsen, og fhv. Bygningsinspektør, Arkitekt O.
Beck
blev Formand. Denne havde været Deltager i det stiftende Møde
for Afdelingen og Medlem af Bestyrelsen gennem de forløbne Aar.
Forhandlingerne om Krematoriet fortsattes mellem Borgmeste
ren og Forretningsudvalget, og man naaede efterhaanden et Resul
tat. Byraadet overdrog Nordjydsk Ligbrændingsforening en for
trinlig Grund, der kun ved en Vej er skilt fra Kirkegaarden og
304