419 / 423
415
Østrig.
Ligbrænding blev her først tilladt, da Landet blev Republik.
Det første Krematorie byggedes
1923
i Wien. Den katolske Kirkes
Modstand er heller ikke her afgørende, idet der af de
3,379
Bræn
dinger i Wien i
1929
tilhørte
58
pCt. den katolske Tro. Foruden
Wien ha r ogsaa Byerne Steyer og Linz Krematorier, og flere er
planlagte.
Schweiz.
Det første Krematorie her blev opført i
1889
, og allerede nu
findes der tyve Krematorier, hvori der ialt er udført
57,259
Brændinger.
I det ret udførlige statistiske Materiale, der foreligger, rede
gøres ikke alene for, hvormange mandlige og kvindelige Ligbræn
dinger der finder Sted, men ogsaa hvilken Trosbekendelse disse
tilhører og Forholdet mellem Ligbrænding og Jordbegravelse.
Medens der i
1889
foretoges
29
Brændinger i Zürich, var Tal
let i
1929
1
,
625
. I St. Gallen, hvorfra den mest udførlige Stati
stik foreligger, var Brændingernes Antal i
1903
, da Krematoriet
blev aabnet,
38
, hvilket var
8,72
pCt. af alle Dødsfald. I
1929
foretoges
193
Brændinger svarende til
26,19
pCt. af alle Døds
fald. I enkelte Byer overstiger Brændingernes Antal Jordbegra
velserne, saaledes i Zürich. Af stor Betydning for Ligbrændings
sagen vil de Forsøg sikkert blive, som Ingeniør Hans Keller i Biel
har foretaget med en elektrisk Brændingsovn, bekostet af tyske
Firmaer. Da man mener Problemet løst, drejer det sig altsaa nu
kun om Strømprisen for dens praktiske Realisation.
Frankrig.
Frankrig ha r 6 Krematorier; det første byggedes
1889
i Paris.
Brændingernes Antal er langt mindre end i de germanske Lande.
Blandt Stifterne af »La Societé pour la Propagation de l’In-
cinération« var Nobelprisstifteren, Alfred Nobel, og Ferdinand