35 / 121
G. 13R O C K - ED. J.H V I D T
ung' A lder In sp ek tør for en af K omm un eskolern e; 1856 valgtes han
til Borgerrepræ sen tan t, 2 Aar efter til Raadmand og igen 2 Aar
efter til B orgm ester. Med sit u a lm ind elig e adm in istrative Talent, en
kraftig V ilje og en utræ ttelig
Arbejdskraft sam t en sp e ciel
Interesse for R egn skab svæ
sen opn aaed e han m egen
A n se else som F in an sb org -
m ester, genn em førte m ed
D ygtighed den n y e Lov om
Indk om stsk a t a f 1861 og tog
In itiativet til store E jen d om s
hand ler og Byggeforetagen
der for K omm un en . Borg
m ester G amm eltoft traadte
ikk e ind i K on tro lk om itéen ;
d erim od er hans Søn, Kon-
ferensraad , D irek tør
C. Gam
meltoft
d en n e s nuvæ rende
F orm and .
Som ju r id isk Konsu len t
kn y tted es H ø jesteretsadvo
kat, L and sting sm and
Gustav
Brock
(1816—78) til S elsk a
bet. Han var vel nok netop i 60’ernes B egyndelse, da flere store
Sager, forud en R igsretssagen af 1856, havde været ham betroet, og
R egeringen havd e gjort ham til Medlem af forskellige K omm issio
ner, d en Jurist, hvis N avn som Sagfører var m est fremme. Hans
om fa ttend e ju r id isk e Indsigt var a lm ind elig anerkendt, og de g lim
rend e ora torisk e E genskaber, han ud foldede for Skranken, gik der
stort Ry af.
B ø r s e n var bland t Indbyderne repræsenteret af de fire Navne:
Hvidt, Broberg, Puggaard og Tutein.
E d v a r d Julius Hvidt
(1806—82) var af Uddannelse Jurist, men han
var tillige F orsik ring sm and , idet han som ganske ung blev knyttet
til „De private A ssu randører“ som Forretningsfører, eller Assurance
mægler, som han kald te sig og vistnok er den eneste her i Landet,
4
F . T
u t e in
Medstifter af Selskabet.