PropforningenP

hele. Dog skal det siges, at der arbejdedes energisk i Sangklubben,

og at dens Stifter og første Formand, Gas- og Vandmester M. Sø-

r e n s e n

samt hans Stab af Medarbejdere, gjorde et stort Arbejde,

der særlig gav sig Udslag i et Par tlotte og stilfulde Fester, som

senere vil blive omtalt.

Det stadig uløste Spørgsmaal, sorte Kjoler kontra hvide, blev

ogsaa stærkt debatteret, ja det krævedes endog, at Foreningen

fremtidig helt skulde undlade at tildele hvide Kjoler, men en Re

solution, stillet af V. A.

R o s e n b e r g ,

fik dog taget Brodden af denne

ret drakoniske Fordring, og den vedtoges saalydende:

»Generalforsamlingen udtaler Ønsket om, a t der ved Tildelingen

fremtidig arbejdes hen til, for den langt overvejende Del, at tildele sort

Kjole i Stedet for hvid«.

Man søgte ogsaa i nogen Tid at poussere den sorte Kjole

frem, men da Stemningen blandt vore Ansøgere absolut var for

den hvide, maatte vi efter nogen Tids Forløb opgive at gaa mod

Strømmen, og Spørgsmaalet var endnu Diskussionsemme et Aars Tid.

Da Torskegildet i Fjor paa »Gimle« havde samlet fuldt Hus og

man ventede en endnu større Tilslutning i Aar, arrangerede man

sig derfor med Restauratøren i ’Odd-Fellow Palæet,

J e a n M a d s e n .

Her fik man rigelig Plads til sin Raadighed. Der spistes i Restau-

rationslokalerne bag den store Sal samt i Riddersalen, og Revuen

spilledes i den lille Sal. Denne Revu fik, i Modsætning til Aaret

forud, væsentlig Landetaten paa sin Personliste, idet den fik Navnet:

»SOLDATENS GLADE LIV«.

P e r s o n e r n e :

General V o tn ............................C

h r . G r e l l e .

Gaardmand J a s ...................

G e r h a r d t N i e l s e n .

Augusta, hans Datter . . . .

P e t e r J a c o b s e n .

Knold, Underkorporal. . . .

G o t f r e d H a n se n .

Tot, M e n ig ...............................

V ik t o r N ie ls s o n .

S u fflø r e n ..................................P. V. F

ich

Man ser at Suffløren er optaget paa Personlisten, men da,

som tidligere bemærket, disse Revner er temmelig elastiske, spiller

Suffløren en overordentlig stor Rolle ved at holde Traaden fast

efter Bogen, og eventuelt faa de Optrædende ind i det rette Spor

igen, naar de ved Repliker af egen Tilvirkning, er naaet saa langt

ud, at de Medspillende ikke kan følge dem, og de vel selv heller

næppe ved egne Kræfter kan komme tilbage til det foreskrevne

Stikord igen.

Her var P. V.

F ic h

en sikker Mand, der nok skulde faa dem