118 / 203
vælges til Suppleanter. Disse to Mænd ser vi i Løbet af de kom
mende Aar indtræde i Bestyrelsen.
Til Revisor nyvælges Sagførerfuldmægtig
C
hr
. C
hr istensen
og
til Revisorsuppleant Forvalter O.
M
orten sen
.
Et Torskegilde afholdes paa »Gitnle« den 18. November og
giver et Overskud paa 16 Kr. 63 Øre.
Det vil ses, at der omhyggeligt ved hver afholdt Fest noteres,
hvad Udbytte den gav, eller, som desværre ogsaa tidligere er pas
seret, hvor stort Underskudet var; men det er jo netop ogsaa Ud
byttets Størrelse, der er vor Maalestok for, hvor vellykkede Fe
sterne har været og samtidig en Lære for os for Fremtiden.
Der høres ganske vist af og til Stemmer, der siger, at vi i
Propforeningen ikke altid skal se efter det pekuniære Udbytte, men
at ogsaa Fester, der er baseret paa kun at balancere, har deres
Berettigelse, og hermed er særlig tænkt paa Torskegilderne.
Forfatteren hævder her som altid før, at vore Loves § 2,
der siger:
»Foreningens Formaal er at opklæde fattige Konfirmander . . .
dette søges navnlig opnaaet ved Kontingent, Salg af Emblemer og
Propper m. m.,
Overskud a f selskabelige Sammenkomster blandt
Medlemmerne,
Indtægter af Medlemsbladet, Mulkter og frivillige
Bidrag etc.«
maa forstaas saaledes, at lige saa vel som vi søger Kontingentind
tægten bragt i Vejret ved at forøge Medlemsantallet, og Mulktind-
tægten ved flittigt at »proppe«, saaledes skal ogsaa Overskudet paa
de selskabelige Sammenkomster bringes i Vejret, ikke alene det
samlede Overskud, men hver enkelt Fest skal efter Evne bidrage
sin, helst klækkelige Andel, til at denne Indtægt kan figurere paa
Regnskabet med et saa stort Beløb som muligt.
Hvor kan man dog tro, at Torskegilder og til Dels Hverdags-
udtlugler indtager en Særstilling indenfor Propforeningen, og at
kun disse to Sammenkomster lige skaf balancere.
Dette skal ikke være en Beklagelse over, at en enkelt Fest kan
give et mindre pekuniært Udbytte end forventet, langt mindre er
det Meningen at poussere vore allerede stort ydende Fester yder
ligere frem; men — hvorfor skal Torskegildet indtage den Sær
stilling, at det aarligt gentages, skønt det er stort, naar det giver
os en Snes Kroner og jævnligt bevæger sig omkring Nulpunktet.
Der maa ske en Ændring i denne Kurs, hvis nogensinde disse
Gilder skal opnaa en Renæssance.
117