Previous Page  48 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 203 Next Page
Page Background

kun for at forhindre, at nogen Ansøger skal kunne sikre sig Hjælp

fra flere Foreninger, idet det havde vist sig, al enkelte entrepre­

nante Familier havde faaet tildelt Udstyr fra liere Steder, og saa

sat vort paa Laanekontoret.

Det var naturligvis yderst smigrende for os, at vort Udstyr

var det, der kunde laanes mest paa, men det havde jo ganske vist

ikke været vor Tanke med Tildelingen af Hjælpen, hvorfor vi

da ogsaa fandt, at noget maatte der gøres.

Naturligvis blev Tøjet løst hjem og skænket til andre Institu­

tioner, f. Eks. til Børnenes Kontor, men Samarbejdet med Menig-

hedsplejen og de mere specielle Konfirmandopklædningsforeninger

blev alligevel etableret og har bestaaet — forhaabentlig lil gensidig

Gavn — i alle de senere Aar, og endda efterhaanden i betydelig

udvidet Grad, idet man søgte og opnaaede et aldeles nødvendigt

Samarbejde med Distriktsforstanderne i København.

Denne Bogs Forfatter, som netop førte Forhandlingerne med

Magistratens 3. Afdeling, erindrer Kontorchef

T

hierrys

elskværdige

Imødekommenhed overfor vor den Gang ikke ret store Forening,

en Elskværdighed, som bl. a. gav sig Udslag i en Diskussion om

Nøden her i Byen og om de Nødlidende, der havde kendt bedre

Dage, og nu søgte at skjule deres Nødstilstand af Skamfuldhed

eller andre Grunde.

Han indrømmede, at Propforeningen næppe fuldt ud havde

Forpligtelse til at tage sig af saadanne, da disse jo hovedsagelig

rekruteredes fra de højere Samfundslag, og som Eksempel næv­

nede han et Par ældre Damer, hvis Forældre ofte havde været

Vært for Frederik den Syvende, men søm nu maatte kæmpe for

at holde sig oven Vande.

At Propforeningen dog hovedsagelig hjalp dem, der hele deres

Liv havde levet paa Skyggesiden, fandt han alligevel ret ind­

lysende.

Paa Medlemsmødet, der afholdtes den 17. Maj paa »Ny Ravns­

borg«, fremførte

V

ilh

. N

ielsen

en Anke over Udstyrets Udlevering

paa Keglebanen paa »Ny Ravnsborg«, og Bestyrelsen maatte med

Haand og Mund love at sørge for bedre Lokale til den næste Ud­

deling.

V

ilh

. N

ielsen

var i det hele taget Kritikeren paa vore Møder

og Generalforsamlinger. Han var en varmhjertet og godlidende

Mand, men et forfærdeligt Brushoved, der nok skulde hitte noget

at slaa ned paa, men han gjorde det i den bedste Mening og paa en

saadan Maade, at selv om man blev gal i Hovedet paa ham straks,

maatte man snart lade Vreden fordampe og indrømme, at noget

47