No.
4 4
.
^ i ø b e n f t a P n j f c
om
t(git>e ( Sa g a *
ii.'&æft«. gccDagcnDen29DcDctobt. 1779,
Den Cftriftneø
5
^ k lfe r cif tD ieknfe,
Overfatte af
C .Ø an fevtg . .^iøbenftavn, 17 79 . J r p f t u
5
i bet^ongcL'
Univerfitcté-'©ogtryEfcrle paa
3
l'.^.@obicfte« Efterleverffeé
gorlag. 1 6 6 Ø , ié v o .
.hoffer i SKf. 8 Ø f.
'’rt biffe Øngcr, ftvo fom fan og v il! Slcccnfenteit
[^3 trocr, man fan være Eftriffcn og gob Eftriffcn uben at
lavc nøbig at pine ftn ø ie l meb at ffemme ben efter faa una«
urlige Joner, og ftan føler mere veb at tænfe paa eet eneffc'
Sprog i ©ibelen, cnb veb at gienncmlæfe alle biffe fvcrmcn*'
IC
og ftppcrpftpfiffc SFpålerier, fom ftcr falbe«
©cn
les (ffulbc vel være: Æn ift t iffc n e ) 5(^telfcv.
;Dielant> taler meb ø friftc n og iolminbelig?
9
tenncffc:Jone,
icr læfc vi ftam meb Gyff, ogclffe ftam unber 2æ«ningcn; mcn^
»vilten iO?øic giør ftan fig iffe for at fvinge fig i © circt?'
vilfen glib for at blive utpbclig ? ftvor megen illunff ffiffcr iffe '
rem allevegne, og ftvor megen føgtøm infe forat fpne« fmuf*'
cre enb be ftellige øfribentcre fetv? Knbre maa gierne fo r'
é anfce ftam for ftalv cUcr fteel injpircert, vi fcc fun een af
e faa falbebe ffiønnc21anbei meb alle f i n e s t / og biffc ftar
5
>r, Overfættercn ogfaa ftiulpct meget til at falbe i Oinenc.
Bi bør føre nogle ©evifer, og fter crc be.
0 . 2 : „d^Po'
, fan tænfe bin Evigftcb ? forgiæve« ffucr jeg tilbage i tTly«
, rtaDer ©erben«Klbcve, og altib bpbere i n p ctT lyriab cc
,
(o be fiere SKpriaber!) inbtil jeg, af bin UmaateUgftcb
jr
’
„ fip-'