314 / 434
©erømmcffe, cg ftrné ©effcbcnftcb bør ære« og efterføfgeé.
©ette feer man beraf, at ftan iffe ftar vittct mobtage ben i
©erlin rcffgnerenbe
Spv.
øulftcr« Embebc, fom blev ftam
tilbubet, men ftellcrcuben ©elønning leve i fft gcebrcnelanb,
for ber at ubvibe ffne egne ^nnbffaber.
Cm ftiint v il ©o*
gctt« Goeéning overtybe enftver.
©e ffeffe Ercmpfcr crc tog*
ite af Kffronomicn og ben forføgenbc Slaturlære, i ftvilfc
©ibcnffaber gorfattercn bcffbbcr en fanb ø ty rfc.
,^an«
Sffaab gaac overalt berftcn at vifc, ftvorlebe« man i tvivlfom?
mc Jilfælbe fan opbagc cg fienbe øanbftcbcn.
J i l en nøie*
rc tonbffab om opgravnc Jin g raabcrftan atunberføgc bere«
inbvcnbige^cerbic, ftvoraf ©aylc ftaabcbe meget, og fom i
vore ©age temmelig forfømmcé.
.l^an ftaaber fom©ucttarb,
« t man i 3orbfuglen cftcrftaanben ffal lære at fienbe Øteber,
ftvi« opgravnc Jin g ere bem egne.
S
3
k n maa igicntagc og
fortfflftte be allcrcbe giortc gorføg; men ifær igicntagc etftvcrt
l^orføg oftere.
Utallige©ilbfarclfcr, forncmmcligen ipfty*
fiologien, crc fomne beraf, at man ftar ovcrlabt ffg pna eet
<Uer faa gorføg, ba bog cn tilfælbig Omffcenbigftcb veb bcm
ftar bcffcmt Ubfalbet; beriniob bortfalbe bc uvæfcntfige Cm*
ffænbigftebcr veb oftere igicntognc gorføg, og allene bet blu
ver tilbage, fom cr bcffanbigt i Slaturen.
Gcgemcrne« Cp*
løéning veb
3
lb, cg anbre opløfenbc Jin g .
.^crpaa Cp*
merffomftcb poa totrftcrne, fom ogfaa paa *Øiclen« gorrct*
ninger.
.^vortebe« man ffal iagttage goranbringcrne i Sla*
turen.
Erfaringer« nventebe Ubfalb, faafom, at ©anb er
vormcrejuff ba bet v il tilfryfe, og budjamle ftar befunbet,
«t veb ©laber« ©cpt allcnc bc SIcrvcr gaae fra ftinanbcn,
fom cre ø tilfc n nærmcft: (berimob ftar Å r. .^ale« ogfaabe*
funbet veb gorføg, ot ct ©lab ubviber ffg lige i alle bet«
©cle.
©er maa altfaa være cn Karfag, fom giør bet cnc
gorføg forffielligt fra bet anbet.)
Jjvorlebe« man man tage
f g i ogt for, iffe af faa Jilfcdbc og cn nfulbfommcn 3«buc*
tion at ffuttc til alle Jilfæ lbc, fom veb .kometerne,
veb
ftvilfe man ftar fcet en gfinbfenbe ø vant« i bcrc« længffc 2lf*
ffanfe fr« Øolen, fom mon i anbre Jilfælbc iffe er blevet
vacr.
t^vorlebe« en SKcengbc 3a9ttagclfer, gientagne t ab*
ffillige Jib c r og Ganbe, unbertibcn førff fætte o« i øtnnb
til at fafffætte noget bcffanbigt, f. E r. at afgiøre om man
ffal troe > at .^avet tager af,
Jjr. Joalbo, pa« ftvitfen ,^r.
Ear?
712
^tøBcnftaønffc ttye Eftemtnirtgec