238 / 467
224
Johannes Tholle
nes Kirkegård, hvor kongelige heste, hunde, kanariefugle
m. fl. er blevet begravet. Umiddelbart vest for Damebyg-
ningen ligger den såkaldte Påfuglehave, der engang var
slottets frugthave, og hvor tidligere de tamme påfugle
havde deres opholdssted. Denne have var i besættelsens,
år stærkt benyttet som opholdshave af Deres kgl. Høj
heder arveprins
Knud
og prinsesse
Caroline Mathil de
og
deres hørn. løvrigt lod prins Knud anlægge en rosenhave
tæt derved.
Den såkaldte Nordpark er den nordligste del af om
rådet, og den er offentlig tilgængelig. Flere indgange
fører dertil, og plænerne er i fyrrerne reguleret op imod
den del, som støder op til Frilandsmuseets arealer. Her
findes den såkaldte Museumslåge og Folevadslågen. Ho
vedindgangen til Nordparken ligger iøvrigt ved Kirke
stien, der fører fra slottets indkørsel til Folevadslågen,
og ved denne står nogle af de allerstørste bøgetræer. Dens
navn forklarer sig selv af den topografiske betegnelse
for egnen (Folevad ), og den er stadig den mest benyt
tede vej i området. Ågangen eller Nedergangen har lige
ledes naturlige navne, — den er områdets længste gang,
og den byder på overmåde mange skønhedsværdier. Hul
vejen fører fra Nye Låge til K irkestien og er på begge
skrånende høje sider omgivet af skovtræer, der danner
et fuldkomment tag over vejen. Vægtergangen, som fører
fra Kirkestien og tildels går parallelt med landevejen,
har navn efter en i 1860-erne nedbrændt vægterbolig.
Egegangen går parallelt med Hulvejen og udinunder
ligeledes i Kirkestien. Den tykkeste af egene er her 3,8 m
i omkreds. Den største plæne er Kildeplænen, der bre
der sig imod vest for kilden og Kirkestien, og nordligere
ligger Museumsplænen. Blodbøgeplænen har navn efter
en bøg, som er kommet af frø og som er temmelig lys.
Det største bøgetræ står i den nordligste del og kaldes
Kæmpebøgen. Dets stamme er 6,6 m i omkreds.