390 / 467
376
Peter Linde
og andre havnebyer. Men så kom Jacob den Førstes fana
tiske forfølgelse af troende og drev mange engelske pibe
magere på flugt fra fædrelandet. De tog over til Holland
og nedsatte sig i den gamle pottemagerby Gouda, og
længe varede det ikke, førend hele halvdelen af Goudas
indvånere ganske og aldeles var optaget af pibemageri.
Alverdens røgere vænnede sig til Gouda-piber, de var i
alle henseender prima piber. Naturligvis begyndte drif
tige folk uden for Holland at tage konkurrencen op, og
efterhånden opstod der pibefabrikker ude omkring i Eu
ropa, også her i Danmark. Man hører om slige fabrikker
i Helsingør, Nørresundby, Stubbekøbing og naturligvis i
København, hvor der gennem skiftende tider, men kun
rned m iddelmådigt held, blev gjort anstrengelser i den
kunst at lave første k lasses konkurrencedygtige kridt
piber.
Kridtpibehistorien her i Potters Gård begyndte i året
1747. En englænder, Salomon Boudan, havde skaffet sig
de nødvendige kongelige privilegier og håbede vel også at
få held med sit foretagende, men det blev aldeles ikke til
nogen strålende fremgang. Boudan kom ud for forfærde
lige fortrædeligheder. Hollandske piber blev importeret i
massevis, og de var måske nok lidt dyrere, men de var
meget, meget bedre end dem Boudan kunne lave, så det
er ganske klart, at københavnerne helst købte sig de hol
landske, idet de beklagede sig over den ringe kvalitet
den hjem lige fabrik præsterede. Boudan undskyldte sig
selv og sine elendige piber. lin trist historie. Det blev ham
forbudt at beskæftige fremmed, fagmæssig uddannet ar-
bejdshjælp, han var derimod forpligtet til at oplære
dansk ungdom i pibemagerkunsten, og det bestod i at
tredive fattige, umyndige tiggerbørn befolkede hans fa
brik og udgjorde mandskab og personale. Herregud, hvor
det har været drøjt for de små stakler at tum le med ma
terialerne, ælte det sejge ler, passe brændefyringen og