75 / 172
7 0
trin lig h a r dyrket og nu tilbyder at foredrage. I 1814
skrev jeg en lille h istorisk afhandling for at vise den
ubestemthed, der herskede hos de medicinske sk ri
benter angaaende begrebet cachexie og forsvarede
denne afhandling offentligt pro licentia. Aaret efter
søgte jeg i en udførlig dissertation at fastsæ tte den
samme sygdoms natu r, princip og kendetegn. Det me
dicinske fakultet dømte min dissertation at være docte
et eleganter elaborata og efter at have forsvaret den
offentlig, blev jeg creeret doctor medicinæ ved D. M.s
vor allern. konges og dronnings kroningsfest i august
1815. — Men den blotte lærde dannelse er som be
kendt i en p rak tisk videnskab som medicinen ikke til
strækkelig, desaarsag var jeg vedblevet at fungere som
medicinsk kand idat ved Frederiks hospital i de om
talte 4 aar. — E fter denne tid spunk t behagede det
H. M. paa medicinsk fakultets kraftige anbefaling
allern. at tilstaa mig et rejsestipendium paa 2 aar af
fonden for usus publicus, tilkendegivende mig H. M.s
allerhøjeste villie, at jeg »næst applikation paa den
p raktiske medicin i almindelighed skulde lægge sær
deles vind paa pharmakologien og kemien«, to grene
af vor videnskab, som prof. Mynster dengang doce
rede og i hvilken han plejede at examinere. — For
uden denne kgl. understøttelse, der siden allernaadigst
blev forlænget paa
IY
2
aar og ved den høje direktions
gunstige medvirken forøget med 200 spec. havde jeg
været saa heldig at erholde flere af de rejsestipendia,
vore gavmilde forfædre have stiftet for danske stu
derende. — Blandt disse var isæ r det Cappelske sti
pendium betydeligt, og dette paalagde mig ogsaa som
ufravigelig pligt at anvende særdeles flid paa de ke
miske dele af medicinen. — At jeg paa min side ha r