120 / 668
de nyindlemmede Bydele
109 p. M.,)
med 2015 Dødsfald o:
5.3 p. M.,
(for den indre
By
4.6 p. M.,
for den ydre Del af den gamle By
5.5 p.
3/., for de nyindlemmede
Bydele
5.7 p. M.)
Paa hvert 1000 Indlæggere faldt:
Anmeldte Tilfælde
Døde af
af epidemiske
epidemiske
alle Dødsaarsager
Sygdomme
Sygdomme
tilsammen
(Tab. 5 Nr. 1—23.) (Tab. 2 Nr. 1 -1 5 .)
I. Gamle Bys ældre D e l..............................
111
3-7
I
6.0
II. Gamle Bys yngre Del...............................
io5
4.9
19.o
III. Gammelholm................................................
97
1.2
11.3
IV . St. Annæ Øster Kvarter........................
IOI
3-2
I
8.0
V. St. Annæ Vester Kvarter......................
120
5-i
16
0
V I. Kristianshavn................................................
I30
5-4
19.5
Den tidligere Bys indre Del.................................
114
4.6
17.5
VII. Voldkvarteret .............................................
107
2.3
11.2
VIII. Østerbro........................................................
142
5-°
13.9
IX. Blegdamskvarteret.....................................
I I I
5-7
17.5
X . Nørrebro........................................................
S4
6.7
2 3 s
X I. Blaagaardskvarteret..................................
10O
6.5
19.7
X II. Vesterbro......................................................
120
6.7
18.4
Den tidligere Bys ydre D e l................................
112
5-5
17.2
X III. Valbv...............................................................
122
5-°
15.1
X IV . Brønshøj........................................................
99
6.3
19.4
Nyindlemmede Bydele.............................................
109
5-7
17.6
Hele B yen ...............................................
113
5.3
17.4
Forholdet mellem den epidemiske Morbiditet (beregnet efter Anmeldelserne)
og Mortalitetskvotienten for de epidemiske Sygdomme varierer som det ses ret betyde
ligt i de forskellige Bydele.
Ialt døde i Aarets Løb 6786 Personer, hvad der giver en Dødelighedskvotient
af
17.81 p. M.,
eller, naar 172 i Byen døde men andensteds hjemmehørende Personer
fradrages, (6614 døde)
17.36 pro Mille.
Dødelighedskvotienten afviger altsaa ikke væsentlig fra de nærmest forud-
gaaende Aars Kvotienter. Fordelingen af Dødsfaldene paa Aarets Maaneder viser et
ikke stærkt udtalt Foraarsmaksimum (Influenza, Bronchopneumoni, Morbilli) og et
endnu mindre fremtrædende Efteraarsmaksimum (Cholerine, Tussis convulsiva).
Døde
Jan. Febr Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Oktb Nvbr. Dcbr. Aaret
1880-1899
gennemsnitl.
S61 5i5 575 552 556 517 517 53i 496 470 481 555
6325
1900................................
597 579 719 5°7 576 464 489 491 477 433 436 501 6269
1901................................
578 572
658 624 580 520 568 610 632 497 464 483 6786
En Sammenligning mellem de forskellige Aldersklassers relative Dødelighed
udviser for Aaret 1901 nærmest Gennemsnitsforhold i Modsætning til det foregaaende
Aar 1900, da den spæde Barnealder afgav et usædvanlig ringe Kontingent til Døde
ligheden. Denne Tilvækst i Dødelighed skyldes for en væsentlig Del epidemisk Op
træden af Mæslinger, Kighoste og navnlig Kolerine. Alene disse 3 Sygdomme med
førte i Alderen 0—1 Aar 327 Dødsfald flere end det foregaaende Aar (i Alderen 1— 15
Aar 135 Dødsfald og ialt 486 Dødsfald flere i 1901 end i 1900).