193 / 668
18
Døde aarligt
Deraf
Indenbys Tilfælde
af Kræft
udenbys
indenbys
pr. 100,000
1880—84
306
19
287
112
188B—89
369
22
347
117
1890—94
424
29
395
122
1895—99
485
34
451
132
1900
515
44
471
132
1901
543
.48
495
130
1902
573
52
521
127
Tilvækst 1880—1902
ca. 87 pOt. ca. 174 pCt. ca. 80 pCt.
Medens altsaa Folketallet i den ker omhandlede Periode er vokset med ca.
61 pCt., er det samlede Antal Kræftdødsfald samtidigt vokset med ca. 87 pCt.; An
tallet af de ikke i Byen hjemmehørende, men i Byen døde Kræftpatienter, er derimod
i samme Tidsrum vokset med ca. 174 pCt. Fradrages de andensteds hjemmehørende
Kræftdødsfald, reduceres Tilvæksten i Kræftdødsfald til ca. 80 pCt., altsaa endnu dog
en ikke saa lidt større Tilvækst, end hvad der vilde svare til Tilvæksten i Ind
byggerantallet.
Der er dog Forhold, som kunne tyde paa, at det ikke er tilladt derfra at
slutte til en tilsvarende Tilvækst i Kræftens Forekomst.
Der døde af Kræft:
Cancer
ventric.
Cancer
uteri
Cancer
mammæ
Canc. in al.
corp. part.
Ialt
Folketal
1 8 8 0— 8 4
109
44
16
137
306
256,000
1 8 8 5— 89
I3S
50
19
165
369
296,000
1 8 9 0— 94
144
49
19
212
424
323,000
1 8 9 5— 99
158
57
29
24I
485
342,000
1900
i S1
57
27
250
515
358,000
1901
168
65
27
283
543
381,000
1902
182
73
26
292
573
411,000
Tilvækst i
1 8 80— 1902 ca.
67
°/0 ca.
66
°/o ca.
63
% ca.
113
°/0 ca.
87
% ca.
61
°/0
Sondres Dødsfaldene af Ventrikelkræft, Uterinkræft, Brystkræft og alle andre
Former af Kræft (o: Mortalitetstabellens fire herhenhørende Rubriker), viser det sig
at Tilvæksten for de førstnævnte tre Lokalisationers Vedkommende ikke har noget
nævneværdigt Forspring for Befolkningstilvæksten. — Forøgelsen i det samlede Antal
Kræftdødsfald ud over den til Befolkningsforøgelsen svarende skyldes saa godt som
udelukkende Dødsfald af „Cancer in aliis corporis p a r t i b u s d e r er voksede i Antal
næsten dobbelt saa stærkt som Folketallet. — Medens det nu for Ventrikelkræftens,
Uterinkræftens og Brystkræftens Vedkommende næppe kan siges, at de sidste Decennier
har bragt væsentlige nye diagnostiske Hjælpemidler, kan det derimod ikke udelukkes,
at de senere Aartiers større Sikkerhed i Diagnosen af interne Underlivssygdomme
saavelsom Underlivskirurgiens Fremskridt i det hele kan have medført, at forskellige
Former af Kræft i Underlivets Organer opføres som Dødsaarsag med tiltagende Hyp
pighed, uden at der behøver at foreligge en tilsvarende Forøgelse i disse Kræft
formers Forekomst. At i ethvert Fald en Del af de Tilfælde, der nu indgaa i denne
Rubrik, tidligere kunne have skjult sig under andre Diagnoser, er vel utvivlsomt.
(Under Mortalitetstabellens Rubrik 98—101: Tumor ovarii & Hydrops ovarii,
Alii morbi abdominales chron., Hydrops ex ignota causa ortus og Alii morbi organorum