545 / 668
47
Til nærmere Oplysning om de enkelte Dødsaarsagers Betydning for den
spæde Barnealder tjener foranstaaende Oversigt, der ligeledes omfatter de nærmest
forudgaaende 25 Aar.
Umiddelbart efter Fødselen, i den første Levemaaned, er det medfødte Fejl
og medfødt Skrøbelighed, for hvis Natur der i Flertallet af Tilfælde ikke kan gøres
nærmere Rede, som volder de fleste — omtrent Halvdelen — af denne Aldersklasses
Dødsfald. Allerede i anden og tredje Maaned er Kolerinen kommet i første Række,
medens det næststørste Antal Dødsfald i denne Aldersklasse falder paa Atrofi og
Rakitis. I de sidste tre Fjerdedele af det første Leveaar staar Kolerine fremdeles
med det største Antal Dødsfald, men Sygdomme i Respirationsvej ene, navnlig
kapillær Bronkit og katarralsk Pneumoni opføres i denne Aldersklasse med et næsten
lige saa stort Antal Dødsfald som Kolerinen. For hele det første Leveaar under et
falder mere end en Femtedel af alle Dødslald paa Kolerinen: derefter i Rækken
kommer Atrofi og Rakitis, medfødte Fejl og medfødt Svaghed og Sygdomme i Re
spirationsorganerne, medens alle andre Sygdomme tilsammen ikke volde stort mere
end en Fjerdedel af Aldersklassens Dødsfald. Til den almindelige Nedgang i den
spæde Barnealders Dødelighed, som har fundet Sted i de sidste 25 Aar, synes at
svare en Nedgang for de fleste af de enkelte Dødsaarsagers Vedkommende, der
spille nogen større Rolle for den samlede Mortalitet. — Men under Hensyn til den
overveiende Rolle, Kolerinen spiller, maa Kampen mod den endnu altfor høje
Børnedødelighed først og fremmest rettes mod denne Sygdom, og der er næppe
Grund til at betvivle, at energiske Bestræbelser for at forbedre spæde Børns Er
næring og Pleje, virksom Propaganda for Brystnæring, Udbredelse af Kundskab om
Børnefødens rette Sammensætning og Behandling hurtigt vil kunne føre til gun
stige Resultater.
For hver 100000 Indbyggere døde:
Dødsaarsag
1897
1906
1906 1907
Dødsaarsag
1897
1906
1906 1907
1
.
Y a r io læ ............................
_ _ _
20
. Alii morbi constitut..
39
39
41
2
.
Dysenteria.......................
— — —
21
. Ecclampsia......................
27
19
19
3.
Fb. typhoidea...............
8
4
2
22
. Apoplexia cerebri . . .
54
55
46
4.
Diphtheria.......................
11
3
7
23.
Alii morbi cerebri . . .
68
73
73
5.
C ro u p ................................
6
2
1
24.
Morbus cordis...............
119 128 131
6.
Scarlatina.........................
10
2
2
25.
P leuritis............................
8
7
6
7.
M o r b illi............................
18
21
18
26.
Alii morbi pectoris ..
46
38
46
8
. Tussis convulsiva. . . .
31
28
33
27.
P eritonitis.......................
17
16
12
9.
Fb. puerperalis.............
4
5
4
28.
N ep h ritis.........................
38
36
35
10
. E ry sip ela s....................
6
6
4
29.
A lii morbi abdominis
82
76
66
11.
Fb. rheumatica.............
5
4
2
30.
Morbi extern, partium 23
22 22
12
. Pneumonia crouposa .
40
41
47
31,
Suicidium .........................
31
24
26
13.
Bronchopneumonia. . .
119
95
96
32.
Casus m ortiferi.............
37
28
40
14.
Cholerine.........................
130 146
58
33.
Vitia innata..................
80
83
87
15.
Alii morbi epidemici.
45
22
43
34.
Atrophia infantilis. . .
40
20
17
16.
Tuberculosis..................
216 190 177
35.
Marasmus senilis..........
59
54
56
17.
Cancer ..............................
145 153 167
36.
Causa ig n o ta ..................
81
65
98
18.
Syphilis..............................
10 11
11
Omnes causæ mortis .
1673 1536 1517
19.
Alcoholismus..................
20 20
24
Ved Gruppering efter D ø d s aar s a g e r af alle i 1907 døde viser der sig
iøvrigt — afset fra den oftere berørte meget lave Kolerinedødelighed — en kendelig
Nedgang i Kvotienten for Tuberkulosens Vedkommende og en tilsvarende Opgang