l
6 2
Værelse XVII.
de andre Kentaurer vis og g o d ; han har tæmmet sin vilde
Natur og lagt sig efter Videnskab og Kunst; Lægekun
stens Gud Æskulap har faaet sin Visdom fra ham, og den
unge Achilles har han lært at spille paa L y re.
T h . har
ogsaa ladet ham lære Achilles at bruge Kastespydet —
hvorom Sagn et intet melder — rimeligvis for at faa ham
i en lignende bevæget Situation som Kentauren N essu s;
thi Basrelieffet, der modeleredes samtidig med flere andre
Achilles-Relieffer, i Midten af 3 orne, er vistnok g jo rt som
Pendant til det ældre Kentaur-Relief.
O gsaa Chiron galop
erer afsted, medens den smukke D reng, Achilles, der hæn
ger saa flot paa Hesteryggen, i Farten søger at ramme
Maalet med sit Kastespyd.
Modsætningen mellem den fint-
bvggede D reng og den tunge Kentaur er af megen V irk
ning, og der er ogsaa i dette B asrelief udmærket Bevægelse.
Relffr. Nr. 6 4 6
E n Jæ ger til Hest
og Nr. 6 4 7
E n
Jægerinde til Hest.
— Ideen til disse Relieffer skal T h .
have faaet ved at se en Beriderforestilling en Sommeraften
1834 i Rom. Nogle D age efter havde han modeleret først
Jægerinden, saa Jæ geren.
T h . var altid saa opfyldt af
Tanken paa sin Kunst, at selv de tilfældigste Fænomener
rent uvilkaarligt formede sig kunstnerisk for hans S y n : en
hvilende Model blev til „Hyrdedrengen“, en siddende ung
Mand til „M erkur“ ; en Beriderske til en „Jagtnym fe“ osv.
Tusende andre Ideer har naturligvis krydset hans H jerne
paa lignende Vis uden at være naaede ud over de første
Udviklingstrin.
Jægerinden, der maaske er en Jagtnym fe
i Dianas Fø lg e, rider en galoperende Hest af T h .s oftere
anvendte T yp e.
Hun er klædt i en kort Kiton med et
Vildsvineskind over, har Buen i venstre Haand og K ogg eret
paa R y g g e n ; hun sidder godt paa sin usadlede H e st; man
synes næsten at spore Beridersken i Benstillingen og den
smukt strakte Vrist.
Jæ gerens Hest bevæger sig i rask
T r a v ; ogsaa han er hjemme paa Hesteryggen og nyder
det friske R idt; hans Kostyme er endnu mere „antikt“ end
Jæ gerind en s; det bestaar væsentlig kun af et Dyreskind,
hvis Hoved han har anbragt paa sit eget som en S lag s
Hjælm.
A f de to B y s t e r genkendes den ene, Nr. 23 5 , som
F y rst
Metternich
(se Væ relse X II), den anden, Nr. 2 5 9 ,
L o rd
Gower,
viser en udpræget engelsk L ord -T yp e, fint
opfattet og levende gengivet.