18 / 293
kelsen samt til at bøde herpaa et Par gode Marmor-Bns-
relieffer.
Blandt de større Væ rker fra 3 orne kan nævnes Byrons
Statue (1831), Gutenbergs (1833), Maksimilian af Baierns
kolossale Rytterstatue (1834), Schillers Statue og Conradins
(1836) samt „V u lk a n “ (1838).
Men alt imellem sysler han
med andre A rbejder, gør forskellige Byster, forbedrer ældre
T in g , udkaster og mer eller mindre udarbejder en Mængde
Basrelieffer med Emner navnlig fra de græske Gudesagn
og Iliaden, men ogsaa
af almindelig sindbilled-
ligt og kristeligt In d
hold. I det hele kom
mer Basrelieffet til at
spille en større og stør
re Rolle i hans P ro
duktion.
Han har en
Rigdom af Ideer, og
han morer sig med at
give dem synlig Form .
Som en Maler kradser
han sine 'I'anker ned
med Sortkridt eller B ly
ant paa det første det
bedste Stykke Papir,
og naar de har vundet
lidt fastere Form , fører
han dem over i det
bløde L e r, der villigt
g iver efter for hvert
T r y k af hans F in g e r;
han er en Virtuos i denne Kunst, en Improvisator, der paa
staaende Fo d digter over et hvilket som helst Emne, helst
dog
over saadanne,
hvor den skælmske Kærlighedsgud
Am or er med i Spillet og viser sin Almagt over baade
Guder og Mennesker; mange af disse Basrelieffer er smaa
og flygtig behandlede, andre er udførte med stor Omhu
og hører til hans skønneste A rbejder af denne Art.
I Begyndelsen af 1830 aflagde han et kort Besøg i
München dels for at gæste sin Ven og Velynder, Kong
L u d v ig af Baiern, der gerne vilde, at han skulde bosætte
sig i München, og gav ham en ny stor Bestilling paa Rytter
Thorvaldsens Kunstnerliv.
i
^
Thorvalclsen 1835.
(Efter Horace Vernets Maleri )