Værelse XXXI.
2 13
den afstøbe, for at den ikke skulde falde sammen.
Den
blev først fremstillet i Akademiets Forsam ling den 3 0 . Sept.
* 79 9
° g vandt næppe udelt Bifald; i det mindste var det
ikke uden Modstand, at T h . fik sit Stipendium forlænget
yderligere for to A a r; mulig havde Abildgaard som hans
F o rta le r nogen Skyld deri; thi A. stod paa en spændt
F od med de fleste af sine K olleger i Akademiet. Gruppen
er godt komponeret, bortset fra det besynderlige i, at
Ariadne løfter Kanden bag om Ryggen paa Bacchus for
at skænke i hans Bæger.
Figurerne er frit og naturligt
sammenstillede, men de er ufme i Modeleringen, navnlig er
K roppene tunge og tykke. Den skønne Ariadne var Bacchus’
Hustru.
Han fandt hende slumrende paa Øen Naxos, hvor
hendes E lsker, Theseus, havde forladt hende. Hun blev der
efter B acchu s’ stadige Ledsagerinde paa hans T o g gennem
Landene og opfattes og fremstilles som en Slags kvindelig
Bacchus.
A f B y s t e r n e her fremhæves de to
Bar nebystev
paa
Forvæ ggen.
M alerier: Nr. 113 (h. V .)
P. Cornelias: Kristi Grav-
læggelse.
— Joseph Arimathia bæ rer paa L iget, Niko
demus stiger ned i Gravhulen; til højre den angerfulde
P eter.
Billedet er malet i gammeltysk naiv Stil, men med
stor Inderlighed i Følelsen og Finhed i Udtrykket for
So rg en .
Cornelius f. 1783, d. 1867, studerede de gamle
tyske Malere og senere de italienske Freskom alerier fra
R enæ ssancen; dekorerede flere monumentale Bygninger i
München og Berlin med lignende.
Nr. 25 8 (v.V.)
V Marstrand: Oktober-Lystighed uden
fo r Roms Mure
'(1 8 3 9 ). — Den geniale Kunstner (f. 1810,
d. 18 73) opholdt sig forste Gang i Rom 1 8 3 6— 41. Billedet,
der fremstiller romerske Borgerfolk og Kunstnere, som efter
Solnedgang vender tilbage til Byen ovenpaa en lystig E fter
middag, viser hans Lune i Opfattelsen af den Slags Fo lk e
livsscener og hans ualmindelige Evne i Karakteristiken.
Han er i saa Henseende beslægtet med E rnst Meyer, men
hans T alen t er rigere og dybere.
Værelse XXXI.
Stat. Nr. 25
Psyche med Urnen.
— Statuen frem
stiller P syche paa Vejen op fra Underverdenen, hvor hun