266
Værelse XLIII.
Styrkeguden i den blødagtige lydiske Dronnings Magt er
godt komponeret, og Figurerne er frisk og livfuldt model-
e re d e ; det „abildgaardske“ i de foregaaende R elieffer er
negsten helt borte. — D ette gælder ogsaa om Rel. Nr. IV
(samme Væg),
Nymfen Egeria meddeler Roms Konge
Numa Pompilius Gudernes Vilje,
fra 1 794 , og Hoj-
relieffet Nr. X V II (samme Væg)
Dagens Tider,
ligeledes
fra 179 4, der er modeleret efter Abildgaards T egn ing til
et Gemak i Prins Frederiks Palæ paa Amalienborg (det
nuværende K ong ep alæ ); navnlig det sidste vidner om hans
B estræ belser for at give sine Figu rer mere Fylde og V irke
lighedspræg; Dagen som Solguden Apollo med Straale-
krans og Pil er endog ret flrskaaren. -—- T il samme Palæ-
udførte han samme Aar, ligeledes efter Abildgaards Anvis
ning, fire legemstore, slanke
M u s e r
som han murede op af
Sten og Stu k ; de to b r o n z e r e d e G ip s s ta tu e 11 e r Nr. V III
og IX over Døren giver nogen Forestilling om dem.
De
er i Stil og Holdning stærkt beslægtede med og maaske
paavirkede af de samtidig udførte Figu rer til Frihedsstøtten,
der skyldes D ajon, W iedewelt og Weidenhaupt. — F r a en
noget tidligere T id er utvivlsomt den yndefulde, i Følelsen
fine, men i Forhold og Detail-Udførelsen ikke ulastelige
lille Gruppe Nr. 1 (v. V.)
E n Moder med sine Drenge.
— Endelig stammer fra Aarene inden hans Udenlandsrejse
en Del P o r t r æ t - M e d a l j o n e r , hvoraf der findes flere
her.
Som de bedste kan fremhæves Nrr. X I I I og X IV
(v. V.) og XV (Bv.) af Administrator
Jensen
og F am ilie ;
navnlig er Hustruens Portræ t nydeligt og ganske rutineret
handlingen af Haar og D ragt.
De øvrige A rbejder i dette Væ relse stammer fra T h .s
første Romertid. I 1793 havde han faaet Akademiets store
Guldmedalje for Relieffet „Petrus helbreder den værkbrudne“,
der ikke findes i Museet; han havde derefter i et P ar A ar
haft Understøttelse af Akademiet, og i November 1795 fik
han dets store Rejsestipendium ; men først i August 1796
rejste han med Fregatten „ T h e tis“ til Italien, og den
8. Marts 1797 kom han til Rom . Hans første selvstændige
A rbejde her var den lille Gruppe „Bacchus og A riadne“
(Vær. X X X S . 2 12), der i Grupperingen minder noget om Rel.
„Herkules og Om fale“ ; i øvrigt studerede han flittigt An-
tikerne og kopierede 1799 i formindsket Maalestok den
ene af
Hestebetvingerne
fra Pladsen foran Kvirinalet, et