295 / 433
2 8 7
Mads W ollesen : Saa er han missel ow ringer’,
end han haa Lov o sæ te, for han skrywer jo sjel en
Blaj djer aap i Norre.
K nu tH au g ed ø len : Ja , ær hanikke galen, han?
Og di Pengerne, som det gemene Folket slænger i
Hatten hans, dem tar han ikke imot, naar ikke der
føljer et Himmelhrev med, Fa’n hakke mei!
Mads W ollesen : De’ æ da saa møi gall. A
tøgges no, te aall’ Pængh æ ligh gue. A viea da, te
hvisomensinnensti te a sku’ te’ aa rein atter, hwofiæ
mi’ Pængh wa’ kommen, saa vill’ a komm’ gall a Stei.
Den jenn Kruen æ mæ lissaa gue som den aahn
Kruen.
Knu t H augedølen : Det er, Fan fyke, talt som
Dent ut at det norske Hjertet mit. Men hvad mener
han, Farlil, om han F a Ile sen og aen nye Missionen
hans: at lade tydske Skuespil opføre som pæredanske
Originaler? Slikt skulde de vove paa i Norje, Far minj
neida, om vi ikke skulde rundhjule dem i Hob! Jei
kan bli fykende sint ved den blotte Tanken. Brrrrr...
M ad sW o llesen : Ja, a faastoer mæ jo ett o saan
nowd, men det maa vis væhr en slemme Kommeddi.
K n u t H augedølen : Næsten criminel, paa det
Viset. Det skulde være mig slig Slag, om Fallesen
under den Mission faldt paa Missionsmarken.
Mads W o llesen : No snakkæ Di om æMark; de’
faastoer a. A ka’ ett vehd, hudden mi eien Marker
sjer ud, nærensti a no kommæ hjem. A tinkæ da, te
Ann Mari haa faat æ Høst i Hus. De’ teinet heisen
skit, ilav a reist’ hjemrn fraa, men to der æ jo da
kommen nowdWand.
Knu t Haugedølen : Det er sannt, det. Men den
S
alante Himlen holdt dog op med at øse, da denne
iobert W att tog Høsten sin hjem. Da reinede det
hare med disse Medaillerne, forstaas. Men da det nu
reinede med Guld paa han Georg, hvoraf kommer det
da, at han C arl hare fik Sølv, nan? Kan det være
denne amerikanske Sølvkrisen?
Mads W o llesen : De’ vied a missel ett, for a
kinner hwærken Sølvgris’ hæ Guldgris’, a kinner kun
te mi eien Pattgris’. Aa di haa ves ett faatt Me-
dalli.
K nu t H augedølen : Men hør De, skulde inte
De nu kunne afsee femti Kroner? Hva?
Mads Wollesen: Hwa seiæDo? Næi, a ka hwer-
ken laahn Dæ 5 hæ 10 Kruener. A haar aaller flier,
end a sjel ka behøww.
K nu t Haugedølen : Aa, Fan, Dere har let de
Fanteschillingerne i Lommen. —Eller bare ti Kroner,
Fan.
Mads W o llesen : A pass ett om saan nowd
Værkeri. Men die haa’ vi Kjøwenhawn. Aa ve’ Do
haa en Baier, saa’l a gi jen.
\
^pi (m u i
Nyt Bladconsortium.
Bladindustiien nerhjemme
bliver mere og mere indviklet. Det Ferslewske Fir
kløver har alt længe floreret; „Politiken“ og „Køben
havn“ har ogsaa sluttet sig en Deel til hinanden —
qui
se ressemblent, s'assemblent
—og nu lader det til, at og
saa „Social-Demokraten“ og „Adresseavisen“ har fundet
hinanden.
En længere Kritik om Morskabstheatrets Fore
stilling ved Fru Anna Christensens Gjenoptræden som
Madame K yd b je rg i Bevuen var enslydende i begge
Blade forrige Onsdag. De maa altsaa have slaaet sig
sammen om samme Theateranmelder.
En Skypumpe
af uhyrlig svære Dimensioner
observeredes for nogle Dage siden af „Politikens“
Reporter. For hans ubevæbnede Øie saae Yandhosen
ud til at være fyldt indtil en Fjerdingveis Høide med
saare mærkelige Ting, saasom: Vandposte, Amager
bønder, Barkskibe, Negere, Huse, Teglsteen, Skovej
Kjøretøier, Fugle, Hvaler og Smaaøer. Men da Sky
pumpen omsider naaede Integade og opløste sig i de
lange Spalter, viste det sig, at den foruden Vandet kun
indeholdt en Flok Ænder (af Arten:
Anas avisia.)
Invalid Concert.
Ved Concerten i Exerceerhuset
forleden til Fordeel for Invaliderne udeblev Halvdelen
af de Assisterende, der vare opførte paa Programmet.
Men var det nu ogsaa nødvendigt at illustrere det
smukke Formaal i den Grad stærkt, at man gjorde
selve Concerten in v a lid ?
„Politikens“ Cohn’er
har lagt sig efter at spaae
i Hænderne.
Det skulde de have begyndt paa for halvandet
Aar siden, saa havde Bladets ledende Trekløver ikke
behøvet at falde igjennem ved Folkethingsvalgene den
20. April i Fjor.
Brevkasse.
j
Hotel de Ville.
De spørger, hvonor Taamet paa
det nye Raadhus skal være saa umaneerlig høit.
Yi have bragt i Erfaring, at det kun bliver
nøiagtigt saa høit, som de vise Fædre tilsammen
stikke dybt. —
Tante Hikke.
Er De nu der igjen?
Albert i Hjertensfrydgade.
Det skulde være os en
Hjertensfryd at „glæde Dem meget“. De kan jo prøve. —
Med dette Nummer følger et illu stre ret Annonce-Tillæg.