Previous Page  295 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 295 / 433 Next Page
Page Background

2 8 7

Mads W ollesen : Saa er han missel ow ringer’,

end han haa Lov o sæ te, for han skrywer jo sjel en

Blaj djer aap i Norre.

K nu tH au g ed ø len : Ja , ær hanikke galen, han?

Og di Pengerne, som det gemene Folket slænger i

Hatten hans, dem tar han ikke imot, naar ikke der

føljer et Himmelhrev med, Fa’n hakke mei!

Mads W ollesen : De’ æ da saa møi gall. A

tøgges no, te aall’ Pængh æ ligh gue. A viea da, te

hvisomensinnensti te a sku’ te’ aa rein atter, hwofiæ

mi’ Pængh wa’ kommen, saa vill’ a komm’ gall a Stei.

Den jenn Kruen æ mæ lissaa gue som den aahn

Kruen.

Knu t H augedølen : Det er, Fan fyke, talt som

Dent ut at det norske Hjertet mit. Men hvad mener

han, Farlil, om han F a Ile sen og aen nye Missionen

hans: at lade tydske Skuespil opføre som pæredanske

Originaler? Slikt skulde de vove paa i Norje, Far minj

neida, om vi ikke skulde rundhjule dem i Hob! Jei

kan bli fykende sint ved den blotte Tanken. Brrrrr...

M ad sW o llesen : Ja, a faastoer mæ jo ett o saan

nowd, men det maa vis væhr en slemme Kommeddi.

K n u t H augedølen : Næsten criminel, paa det

Viset. Det skulde være mig slig Slag, om Fallesen

under den Mission faldt paa Missionsmarken.

Mads W o llesen : No snakkæ Di om æMark; de’

faastoer a. A ka’ ett vehd, hudden mi eien Marker

sjer ud, nærensti a no kommæ hjem. A tinkæ da, te

Ann Mari haa faat æ Høst i Hus. De’ teinet heisen

skit, ilav a reist’ hjemrn fraa, men to der æ jo da

kommen nowdWand.

Knu t Haugedølen : Det er sannt, det. Men den

S

alante Himlen holdt dog op med at øse, da denne

iobert W att tog Høsten sin hjem. Da reinede det

hare med disse Medaillerne, forstaas. Men da det nu

reinede med Guld paa han Georg, hvoraf kommer det

da, at han C arl hare fik Sølv, nan? Kan det være

denne amerikanske Sølvkrisen?

Mads W o llesen : De’ vied a missel ett, for a

kinner hwærken Sølvgris’ hæ Guldgris’, a kinner kun

te mi eien Pattgris’. Aa di haa ves ett faatt Me-

dalli.

K nu t H augedølen : Men hør De, skulde inte

De nu kunne afsee femti Kroner? Hva?

Mads Wollesen: Hwa seiæDo? Næi, a ka hwer-

ken laahn Dæ 5 hæ 10 Kruener. A haar aaller flier,

end a sjel ka behøww.

K nu t Haugedølen : Aa, Fan, Dere har let de

Fanteschillingerne i Lommen. —Eller bare ti Kroner,

Fan.

Mads W o llesen : A pass ett om saan nowd

Værkeri. Men die haa’ vi Kjøwenhawn. Aa ve’ Do

haa en Baier, saa’l a gi jen.

\

^pi (m u i

Nyt Bladconsortium.

Bladindustiien nerhjemme

bliver mere og mere indviklet. Det Ferslewske Fir­

kløver har alt længe floreret; „Politiken“ og „Køben­

havn“ har ogsaa sluttet sig en Deel til hinanden —

qui

se ressemblent, s'assemblent

—og nu lader det til, at og­

saa „Social-Demokraten“ og „Adresseavisen“ har fundet

hinanden.

En længere Kritik om Morskabstheatrets Fore­

stilling ved Fru Anna Christensens Gjenoptræden som

Madame K yd b je rg i Bevuen var enslydende i begge

Blade forrige Onsdag. De maa altsaa have slaaet sig

sammen om samme Theateranmelder.

En Skypumpe

af uhyrlig svære Dimensioner

observeredes for nogle Dage siden af „Politikens“

Reporter. For hans ubevæbnede Øie saae Yandhosen

ud til at være fyldt indtil en Fjerdingveis Høide med

saare mærkelige Ting, saasom: Vandposte, Amager­

bønder, Barkskibe, Negere, Huse, Teglsteen, Skovej

Kjøretøier, Fugle, Hvaler og Smaaøer. Men da Sky­

pumpen omsider naaede Integade og opløste sig i de

lange Spalter, viste det sig, at den foruden Vandet kun

indeholdt en Flok Ænder (af Arten:

Anas avisia.)

Invalid Concert.

Ved Concerten i Exerceerhuset

forleden til Fordeel for Invaliderne udeblev Halvdelen

af de Assisterende, der vare opførte paa Programmet.

Men var det nu ogsaa nødvendigt at illustrere det

smukke Formaal i den Grad stærkt, at man gjorde

selve Concerten in v a lid ?

„Politikens“ Cohn’er

har lagt sig efter at spaae

i Hænderne.

Det skulde de have begyndt paa for halvandet

Aar siden, saa havde Bladets ledende Trekløver ikke

behøvet at falde igjennem ved Folkethingsvalgene den

20. April i Fjor.

Brevkasse.

j

Hotel de Ville.

De spørger, hvonor Taamet paa

det nye Raadhus skal være saa umaneerlig høit.

Yi have bragt i Erfaring, at det kun bliver

nøiagtigt saa høit, som de vise Fædre tilsammen

stikke dybt. —

Tante Hikke.

Er De nu der igjen?

Albert i Hjertensfrydgade.

Det skulde være os en

Hjertensfryd at „glæde Dem meget“. De kan jo prøve. —

Med dette Nummer følger et illu stre ret Annonce-Tillæg.