116 / 165
D E T F O R S V V N D N E K Ø B E N H A V N M , , M .
gelser hvert Foraar hædres med blaat Stempel,
kunde staa sig ved at tage til Mønster. Da jeg en
Gang med Henblik paa en Tegning af ham, kaldte
ham »Dilettant«, fik jeg paa Hovedet af Zartmann
derfor.
De Tegninger, hvorom der her er Tale, kan selv
følgelig helt vel bruges efter den Bestemmelse, der
i al Beskedenhed er taget med dem: til at skrive
Lykønskninger paa. Men ved deres Emner og ved
den samvittighedsfulde Behandling, der er blevet
disse til Del, fortjener de, som alt antydet, en bed
re Skæbne. De bør ikke ødelægges men gemmes..
For en ældre Slægt vil de vække snart muntre,
snart vemodige Minder om Steder og Personlig
heder, de færdedes iblandt for en Menneskealder
eller længere siden; de Unge kan de bringe Oplys
ninger, som ikke er helt uden Interesse.
Hvad der bestemmer Hovedforskellen mellem
det gamle Københavns Karakter og det nyes, er
jo først og fremmest de Volde, der, som Digteren
skrev, maatte falde »som Ofre paa Guldkalvens
Alter« — Voldene med Stadsgraven, Kirsebærgan
gen, Glacierne og de ærværdige Byporte. Alt dette
møder vi da i Hr. Bayers Tegninger. Dernæst Ud
sigter ved »Stierne«, og Broerne med den spar
somme Bebyggelse og rige Trævæxt, »Trianglen«
og Parti fra Strandveien, fra Kongens Nytorv, det
gamle kongelige Teaters Ydre, dettes Tilskuer
plads og meget mere, tro Prospekter, der faar
yderligere Interesse ved deres Staffage. Paa mange
af Billederne er der tegnet Portræ tfigurer ind, fore
115