99 / 165
A V T O G R A F E R
dentligt velgørende, at blive saa venligt og for
domsfrit modtaget, naar man kommer som Supli-
kant; Paludan-Miiller gav mig et karakteristisk og
med et Digt ledsaget Brev om Haandskriften og
dens Udøver, tilligemed sit Portræ t i Fotografi, og
jeg skal ikke glemme, hvor veltilpas jeg følte mig
hos den gamle Digter og hans Hustru, som jo i
sin Ungdom ogsaa var en digterisk Begavelse.
E tatsraadinde Heiberg viste mig den Venlighed
at give mig saavel Fru Gyllembourgs som sin egen
Haandskrift, og naar jeg senere hen fortæller om
hendes Portræ t, er det ikke som en Utaknemmelig,
men at jeg fuldt forstaar de Grunde, hun maatte
have til ikke hvergang at opfylde mine Ønsker.
Mit Tegnetalent havde ført mig til den Ide, at
tegne Portræ tter af minefremragendeberøm teSam-
tidige, og da det lykkedes mig godt og de Po rtræ t
terede som Regel gik ind paa min Anmodning, ja
nogle endog satte Mottoer, Musikfragmenter, og
Kunstnere som Carl Bloch, Heinrich Hansen, Lo
renz Frølich o. fl. A. foruden Navn forsynede deres
Portræ tter med smaa nydelige Tegninger, saa vok
sede denne Portræ tsam ling efterhaanden op til ca.
80 Stk. Det var et stort Arbeide; men jeg satte al
min Energi og Fritid ind derpaa. Iblandt de Por
træ tterede var ogsaa Fru Heiberg; men hun lod
mig sige, »at hun ikke vilde sætte sit Navn under,
da hun ikke syntes om Portræ ttet«. Det gjorde mig
strax lidt ondt, og jeg tænkte paa at tegne et nyt;
men saa gik det op for mig, at det kunde være
Ideen i det hele, Fruen ikke holdt af, eller at hun
98