stadt, der i 1922 kort før Landmandsbankens Sammen
brud for sidste Gang underskrev Aarsregnskabet. Hans
Efterfølger som Foreningens “Finansminister” blev Ge
neralkonsul, fhv. Handelsminister Johan Hansen.
Det er ikke Hensigten her at skildre alle de Forestil
linger, Markeder, Fester og Koncerter, som i Aarenes Løb
er afholdt til Formaalets Fremme, men kun at frem
drage nogle Hovedpunkter, de vigtigste Etaper i Institutio
nens Historie. Første Gang, Skuespillerforeningen viste sit
unge Ansigt ved en festlig Lejlighed, var, da den i For
bindelse med den nogle faa Maaneder yngre
Journalistfor-
ening
fejrede Sarah Bernhardt under hendes berømte
Førstebesøg i Kjøbenhavn. Festen fandt Sted den 20. Au
gust 1880 paa Hotel d’Angleterre og vakte Opsigt langt
ud over Landets Grænser ved det Svar, hun gav paa en
Tale, som den tyske Minister, Baron v. Magnus, holdt for
hende. Det var navnlig hendes Skaal for “et udelt Frank
rig”, som vakte Jubel. Da hun slyngede Ordene over mod
Gesandten, tilføjede hun: “N’est ce pas, Monsieur le Ba
ron?” Orkestret faldt ind med “Marseillaisen”, der efter
fulgtes af “Den tapre Landsoldat”, og Festen blev i et
Nu forvandlet til et sydende Virvar, hvori Ønsket om Re
vanche for Frankrigs Tab i 1871 opfyldte Sindene. Ved
øjeblikkelig Hjemkaldelse straffede Bismarck haardt den
uforsigtige Gesandt, som ikke havde kunnet betvinge sine
Følelser for Frankrigs store Kunstnerinde. Et Samarbejde
mellem de to unge Foreninger, hvis Formaal paa flere
Punkter var parallelle, blev her indledet til Held for begge
Parter. Man har afholdt Viseaftener og givet Forestillin
ger i Fællesskab, og fra 1925 har navnlig de aarlige Cir
kusforestillinger bidraget meget til Foreningernes velgø
rende Formaal. Einar Linden er den utrættelige Leder af
“Cirque dramatique” og har derved indlagt sig Fortje
neste.
15