197 / 381
men Jat vift albtig bannet tomfertil. (£ramen,
Ctaracteer, Ubmætfelfe, betteSDuffetøi giør ingen
Sarb,
5
Det er et2offernab, ftbenetQ
3
røbflubium
er nøbvenbig, og brøbet ei fan føges, uben at
fa»e ubjolbt benne Q
3
røve; men bervebbliver bet
cg. — $Den, fomingenUmagevilgiøte
ftg ,
antager
ftg
en 9J?anubucteur
;
benne Jar et fort Ubtog cif
9
)rofefforen$ Sotetøsning, og veeb Jans .ftanfo
(ing$9Heninger og (Sjraminations Sfftaabe. SDette
propper Jan i (Sanbibaten, ligefom man prop«
per Sfteelflumper i en falfunfH? Jpane, for at giø*
re Jam feeb*
5
Denne tnbif¥e $ugl tripper' ftolte
Øfribt, faa beni mange 5(ar er falbet iblant Jpøn?
fene (Eonftftorialraab etter krigsraab, faalebeS
propper man
Q3iiSbom
inb i øtubenten til (Sjramen,
og
giør Jam fnart Icerb— Caubabifem
mebUbmcer#
felfefan Jan opnaae, og nu troer Jan ftg beretti*
get til ØtatenS bejte (£mbeber og vigtigjle 3n&*
fomjter.
£)et bliver imiblertfb et vigtigt Øpørgsmaal
V'lant £«rbe: om (garnener nyttig ellet j¥abelig,
om ben bør vebblive, eller bør afjTaffes? kongen,
fom
i$6