206 / 381
205
flelben en øtubent er fceforbret, flPiønt Jan Jac
forJvervetfigbenS
3
tben|fttb, fomDertil ubforbreø.
3
be anbre fongelige (Eollegier ere $)rceftben*
terne iffeØtubentere, SDogtreer jeg, at nærværen*
be9)ræftbent i betbanf¥eQianccllte Jar i finUngbom
/ fluberet vebøorøe Slcabemie. øibeel af be£)epn*
terebe t kollegierne Jave været øtubentere, faa
vel fom be ffcfle (Eomptori&SJefø og SDeparte*
mentøcjefs efter Soveneøgorbringer; menSovene
Jave bog iffe fin Æraft’i øtatø;beflt)relfen og i
(£mf>ebernes gorvaltning og bortgtvelfe. Æon*,
øen Jar befalet/ at øtubenterne fFal anfeetteø i
alle (Sollcgier, for at faae bueligere 5JȾnb, og
Jver[enfelt (Smbebømænb beøpotiferer bog inioD
Sovene, og inbffyber ftn Siener eller Jvilfcn tjfpn#
big øfriver Jan vil paa gremgangø
53
anen tif
øtatenø kmbeber, fra Jvilfe øtubenten ubeftif*
fedmeb al fm£)t)b ogforfrøetvet dueligJe&tmt*
imob øtatenø Eove og be fongeligegororbningec
for evig, ei forbi Jan Jar fortørnet nogen me&
ben foftbare og ubetalelige øanbjeb, men forbi
itian ogtebe iffe Jans $erfon og tillige foragtebe
Sove*