213 / 381
ais
tt
SJrøb cg en anben, ettbogyngre o«titinbrc fon
tient er mtg fcfeuen foretruffet, mcnbette far jeg
iffe føgt. ©cm en Anecbote maatte jeg anføre,
«t benneCanbibat far »ceretmin ^robers JDifcipef,
og benneS parere »ar i ftn fpæbe Ungbom min
SDifcipel, og jeg j¥al enbnu intet faoe atfetje af,
£)enttretfcerbigeOmgang ntobøtatend (Sm&cbec
og bens (£anbibater far gittet mig mit$
3
anefaar,
ganbibaterne ftge: SEftan fører albrtg, at nogen
©tubent, fom opfélberftg i 3)rottinbferne, 6Iim
feeforbret, naar be et opfolbe ftg fer i ©taben,
ttben Sonnericn, er bet iffe (Sonnejrion nof, at
fan far et ojfetufig Qrm&ebe, far jeg foaret bem,
og at fan far tient ftne fceftemte
5
(ar.
JJr, Ætø&fe føgte 2(ftfeben$ $alb paa
Jpeben i 3t)flanb, 2 SDiife fra $6il>org. 2 (£an*
bibater ttare 6anc
9
Jieb
6
eifere, Jpr. (£66efenoij
Jjpr. t f i e l l em a n , feegge celDre (Sattbibater 03
meb Oebre (Saracteer-
£r» Æte&fe er en ganfFe fortient (Eanbi'
bat, ber i ben fortetib fanffubeem, farttceret