' Ottereenøjtemmenbemebben mctmejlMtge©ief
benø8otte: fttiffen ferfig Snbflpbelfe vtUeiffe bette
fatte! at ønff'e »av bet altfaa, at ttore tfeologit
f¥e
ftctrere,
fomeHe.røttife fig faa ttirffomme, ttitle
»ærbige bette ttigtige gag bereøDpmcerffomfeb;
te
ttilbe berttebgiøre ftg fortiente af (Sfterflcsgtett.
SOien bet Jpaftte ttar funø nu ubretfet. <Ean*
fcibaterne maatte fatte Seifigfeb tif at fanbfeeftet
t>e i forelæsningerne giyneDJegfer, be maatteun«
feer Pærerneø Dpftgt øtte ftg i at tafeoffentlig. 2t
nt)t$(ntaf af^Præbifrner, f. (E7. 20 af ftter maatte
faftfætteø, før nogen (Eanbibat føgte (Sm&ebei
(Eancefliet; fyer af bifjc maatte af Pcererne recens
fered, be goDe offentlig tteb gorefæSttinger, for
dt opmuntre be faa6efulbe unge Safere, og be
minbre gobe prtttat for Ganbibaten. $
3
aa Jøo«
»ebfarafteren for famtlige geifilige ’Safer maatte
fcer i €ancefliet paafeeø, faattelfom paa ^arafte*
ten for ben tfeoretiffe ^)røtte. Jøtto feer eifttab
ferlig
bette ttifbe fatte paa bet $efe;
Da ttilbe føreø dalere ber, fttor man nu funs fø*
rer ufTe
23
aafere.
Sften bet er ei fra ^afeflofen atfene golfefa«
teren j¥af ttcsve ftn
9
ttenigfebø £ebcr; Ungbom«
men
532