358 / 381
357
ben laante §amHbct i fin trang. £<?ferne »i(be
fetøbehage, at igiennemlæfe bet originale $)ocu*
ment, fomer mig tilfenbt beøangaaenbe, fomi ilt
gorbrag og i ftn ømag er ganbf¥e naitf, Jtforaf
man fan fee ben gørlegenjeb tøan »ar i, naar
manmangler §)enge, fom fifal betaleø, og ifc?r
naar man mangler Eitfetø gornøbenjeber, og
tillige ben$3etøiUig§eb, til attfille Jielpe* $an
bier iffe, inbtil &an anmobeø, — Jan afoifer ei
Jpielpen, fombe, giøre, ber ruge otfer øtatenø
SJiammon. Sften Janforefommer ftn$8en, meb
ct fee, at jjanø iØie er mørf, og Janø øinb er
nebflaget, veb at fpørge f;am, j>vab§an fattes?
ogba betiffetfaranbet, enbbe lumpne $)enge—
fmaae ting fov cnOtigø' Øretfe! —og Jan fetø
fatteø
biffe,
faatilbi)ber{janfttU&r, ogftneøøtø*
øfoefpamber, —betteccbleSftetal laane Støberne
ftra,r paa, ogbet ere (Souranteø 23are paaÆon«
genø Slffiftcntø* Jjpuuø. SDiau lafier unbertiben
be, fom feme bereø øønbagø Æiol, og bereø
Sftetal:(SienbompaaSlifijlentøJ^ufet, flPiønt man
bog førfi fifulbe tfibe, Jtfab ben Iaanenbe Q)erfon
Jar, at letfe af, tøtfor meget Jan bejøtfer at letfe
3 3
for#