101 / 388
# b a M £ M r e c f e t r e r t t e ? t
’)H b
f F a f D e ?
U. Unberfege £bfpitafeté Stffføirt tænfer fegr
ftben ber er
6
Iet>cn t>f£rct £ot'el&naal
out
«n reb«*
ffø 35effi)t’effe.
$* 2tf! tael (iftioriig! jeg meener bet oprigtig^
»g jliemt iffe i e» faa betybelig <S?ag!
U-
3
?<?
paa min 3£ie tffe rettere, o$
mange ere af famme £arifer.
£. £oab @naf! ffal ©imfeurerne nu frrjli
tmberføge Stlffanben paa ^ofpitafet, naar ber
m pttrebe faa betobelige Slager, ber implicerer
faa mange
33
?enne|Ter/ og altfaa let fuKbe bfioe
©p&agebe, og banbfe om $eil og 5D?angfer> fctn
øaae faa langt tilbage
i
Siben? bfeorleb^ |T«f
jeg forflaae bet fom ft>iteé mig unberltgf ? I|r bet
tffe SMrccteurerne, font-fpal oibe ben ni? eftc Q3e»
|tee&nteb -Oofpitalet, gioe ^nfpecteurett jiite ^or»
i)9fbéregler r paafee, omfjan ubrefter alting e^fet?
;Orbre
,
og giøre ben menagerligfre og fparfom*
ntetigtT? 2^n>retni;t3 ogbeftyr« pengene tUbe bebffe
^enftgter?
11
.
3
a 1. men bet er fo iffe bere$ $enge.
£. £)etf Parfontmere og nøiagfigere bor b? jo
»ære -be3 mere ere be jo oiigttge at giøve
2
£egnf?a&.
U.
5
^! men bet er jo be ^attigeé ^enge, o<j
De $atti$e flaae io unber gnfoectetircn, og
3
^
fpcetenren fTulbe jo tfaaé unber ©ivectionen,
03
De »Rattiae tør bog oel iffeforbre 3JegniT'ab?
$. J$wtf
fet ^SaoS! pengene bfioe jo giOnefaa*
j
tef af kongen fom af borgerne fif be fattige,
oa berforffaac jo
be,
fom ntobtagebem, tif3\egn<
ffaft for Songen og borgerne , og be£ mere ffr)[*
Dia gtor man ftg, naar be ei beftoretf rebefigén,
> juft forbi Det er tif beSatttøej forø f;&erfe»t fatt
eflét
S-/'/
■
,
[-