109 / 388
H itle r, ber utaaf?e ei enbnu fcare tiJ? tf)f©t>ee»
teurerne bebeae jo ei atfcære flu&crre €9?^nowetr
om ber i Denne €ommiéjtou fxnbe^ nogen £o»fpn*
Dig, |lal jeg labe oære ufagt; bfcor let funbe be
iffe labe (tg fortvluffc / em be nu enbog meente
Det Del. ©et falber rniø birfeltg f)øtfl latterligt,
at man fetter en 93?cmb til at aa-re 3nfpecteur
ouer faaban en ©tiftelfe, giber l)am faa frore
§ ammer aarltg t jamberne, betroer Oam til at
føre 9iegnjTaber ot>er faa befpbelige £ing, fom
Silminbelig ^>ofpitaf, afleggei; bam i faf! $age
meb meer enb bobbelf ntob be anbre, ber babe
Jagf ftg efter grmtbig ^tmbjTab; en SØ?anb, ber
ja r y'æret benoeb ao 2(ar »eb ^ntftgfcx^fenet fotu
Jnfpecteur, og naar man ba forbrer bam futt
til ai befare en eller anben $ofl, gi»e Optyéntn«*
i
ben eller ben © ag
,
faa fan l)an ei uben en $to*
furatoré 6telp; bette er fanbeltg at giøre SJMiMi*
fiim alt for mis’tønfeltg; j?u!be ban funbe føre
SKegnfPabet
,
og bog ei funbe affegge bet for bPif*
fen 9\et bet fhtfbe »ære, enb ftge, for en (Éom*
røiSffon af ©ireeteurerne, fom »el iffe er faa (lem*
ttben en ^rofuratoré Jpielp?
U- 3<*
iw
fa« et ftge meer enb jeg bar fyørt;
men ingen (£ommtéfton, troer jeg, fan tiKabe ett
$rofurator at føre nogen ©ag; berfor troer je<*
fielfer iffe, at bet blet> tiltfebt l>am formalitet*.
^DJcn bogfyar jegl)ørt, at ^nfpecfeuren bar forlangt
©trectionené©pørgémaale fFiiPtfige; og faa fan
fo ingen forbi;be bamat raabføre ftg meb faa mart#
ge^rofufatorer fygntoil, ogbefoare bemfaa juribifP,
féa bet er en £i;ft at børe, t)t>ab $unbj£ab og
2snbftgt ben S0?attb l)ar, fom man albrig fFulbe
tøm ta?«fti
i
naar barn tiii«&<$
' at
12