118 / 388
^attfgo#fenet &etafte for faaDan ett. $ ffFe *
fom De jo funbe føpe ligejaacel forø^nfpecteurett
for 3
3
Rf. og maajlee fibr nitgere, faa tænfbe
feg, — men ®uD foda&e mig, at jeg tænfbefaa
ilDe, — at Det Dog uar £iD for enføer, fom fun»
te , at tage ftg liDt af
2
llmtnbelig #ofpitaU tbt
naar Der f. (?;r. gtøreé 3 a
49
° Itigfifter, Deter
jo 3 a
400
&D. og ooer bet føloe funDe
jo
Ⱦre
fcaret, naar ©neDfevne unDer SnfpecteuvenS
ftærlige og Penltge SMembanDting teoereDe
t»cm Itge til Direcrionen ; aUerf>elfl, Da Der liggt
l)alonpgne ©nebfere paa 4>ofpifa(et/ føoraf je$
fienber een, fom før reifJ ubetifanbépaa ftn^ro/
feéfion i i s
2
lar, men er tnDfagt paa £ofpiralet
formebelfl føné Daarfige Q
5
een, og futter og
tla *
ger oeer, at føn ei fan faae noget at befrifle, Da
føn forftffrer »at føn fart tigefaa got flifire £iig*
fiffer tilfammen fom
3
»tfP«teuren
3
£uD(F; — fe®
tænfbe Da: *£>ofpitafet funDe
jo
enten fparebifTe
^
3
engtv, eller IaDe Diflemange©ncDferetilfammeit
føfce Den forbeef, De fortiettte; De funDe temt>
unbgaae funger og Sirm^D; £ofpitalet funDe
Dinbe De $en&e, fom Det
etttvé
ga» Dem tit
2
(
1
#
tniffer; ja Det er flemt, at jeg f?af ftge faa galt,
fom ieg tænfDe: funDe Diffe ©neDfere gifcenogett
Slfgiot af DereS $ortieneffe, Da 6urDe .fcofpttalet
fø&e Den, Der gtøer DemSBærelfe, ©arme, (gett*
Se ic. — 3nfpecteuren før
fo fin
®aje, langt
ftørre enD De anbre; føn før DetfuDen fetø $enge;
ijoab beføfcer føn Da at opæDe De arme fattige
<SneDfereé gortienefler ? — £a&De l>ati enD
no*
$tn
tile.iligføb meD £igfiffernf> faa fører Det Jo
t il
føné ffnfpeeteur <(£m&eb«, og Derfor tøwnef
føn jo af gattiøgaffen ; men Dog troer ieg
, at
<
•
3
f 3