145 / 388
U. 3 o ! Der farer ligefaa me$en SorflanD
fif,
fom at »arre ^nfpcctem*s (Det forflaaer ftg felO;
inlOi* man tage ©»ifentejferen Itgefra tft bøffen
og <$rpbeog fette l)ami(£ontoirefoeD *)
3
ortocol{en,
faa funbe l)an t>el iffe flraj: fomme aftfeDDermeD;
men Det fam;me ttilDe ogfaa fF'ee
,
naar man fatte
Snfflecteurert lige fra at føre &tgnjfa6et til
at
taageSO?aD;) men ellerémecner jeg (cereris paribus)
at
Det eere uDfordrer iffe fleere STiatttf
b a tte r*
ÉunDjtaber og ?$liDenD Det anbct!
©c bltoer Ubenal SoM , min^Oen! erfftfret
for ett Støtter, Der faa ffamutelig forfafffer Dett
reene ubefmitteDe SærDont, Der er
pr&bifet
faa
lang StD p«a ^»ofpitalerne. 3^9 Oar nu toertimob
Den SJtøijtng, at Der oel burDeoære faaoél^ræft
fom ©«ctor paa flig ett fattig ©tiftelfes men De
fhtlDe iffe l>aoe £00 til at giote Dem.
U. é?eD Siflabelfe! fhtlbe Da Snftecfeweit
J)ai>e £oo Dertil?
©et falber af (tg felo;- Det t>ar jo ttoget
Af man oilDe tønfe anberleDeé!
(^ortfettelfen fsfger-)