277 / 388
at fcettiife ftn IHnffagelfe otter ©ttftelfen«
SJlanqler, fin te jeg tffe anbet enb trec, at
man ttilbe giøre bet famme tnet> mig, men
enten man anfaa« mig for et uroeligt^ettcb
cU
(er en flettanfenbe SØUnb, fom af ^nbfalb eg
(Eaprtfe giorbe ufotnøben £tttaltue, ftbcn in«
gentttlbe inblabe jig met) mig, fan jeg iffe
6
e*
flemme; men ba tngen fan Ⱦre
5
Demmer
i fin egen ø&g , ttil jeg iffe gaae mt-ere enb
$ttab fom en&tteraf be fagførenbe fa rte r et
tillabt efter £ott cr;
9
ter, nemlig forflare ftn
egen ©ag eg (abe ben gaae til £>om$ fet
^ht&lici £omftoel,' £ttot UpartifH^b og SKet*
ftnbtgfjeb tilfiaaer enjjttet finittet.
$>et ©pørgømaal er abj¥illige Øange
gfottrøig, om jeg ferjl Jar fjettttenbt mig til
SDirectionen ellefc SÉagijlraten meb min ivla*
ge otter Jpofpitaletø
9
ftartgler, føtenb jeg flPrett
©{fentlig*
©aafønge Øagert énbtiu ei vat
tmbetføgt af benfibfle (£ommiéfton, £crbe je$
iffe , at nogen fcefttcctebe ftg otter, at jeg ttat
gaaet offentlig til $
3
ærf$, mert nogle lobc ftø
fun forlqbe meb/ at jeg fom til at faae;
Øfam for mine
35
ej]ft)[bmnger; bet maa nu
faøe £attt fin ©runt), fan jeg tree, i et ttift
$aa&, fom faa ofte flaaer tSJienneflfer ge ils
men ba man faae, at ©anbfeben tteb bén
ftbfie §ommi*jtOH* ttu&erføøelfe blett boø
ttuf#
18