285 / 388
be mangfolbige
be^anqitc
Uorbenet*
og
?Ki$s
bruge! men jeg bctiener mig iffttn af nog*
fe til min Jpeiiftgt.
Overalt naar jeg ba
erfarebe, at £$nfpecteuren ingen Ørngt favbe
for {Tne $orefatte, maatte jeg let falbe paa
be^atifer, at fan troebe ftg ijtanb til at giørc
inblebne $lagemaal til intet; og ba jeg bar
grunbet $U6tvivl om, at fan aarligeti aflag*
be et faljtt OvegnfTab, ber pajferebe frit
og
upaaanfet igtennem faamaoge jamber,
og
bermeb fom mig til at tvoe, «t fan efter ben
gamle/tuur, fom tingene'nu gif t, nof fTnlbe
jftnbeUbvt’i/e til at rebbe ftg, ont fan bleoanflas
get, ba maatte jeg fatte fanblet uben ©anb
5
og Doerlceg, om jeg vilbe gribe fant an fra
en ©ibe, fvor fan »ar minbfi at overvinbe.
©aalebes tænfbc jeg, og berfor troebe, at jeg
vilbe fpilbe min ‘Sib og Umage forgic?ve6,
giørc mig felo til Eatter, øg fafle mig
i
man*
ge^ortrctbeligfebcr, omjeg iffe favbe »ibftat
betage fam benne tilflugt, fan forlob ftg
paa.
$>et ^øgftccrebe <Publicum »il feraf
ffe nogls ©tunbe, ba* forfcøb migat over*
iabe ben fede ©ag ganbf^e og albeles
i
9
Jias
giflratens Jjpcsnber, bajeg frqgtebe, at
3
)irec*
tionen, ber maafTe funbe ftnbe, at be-n favbe
felv nogen ©ftjlb, ffulbe faae for niegeti©a*
gen at roabe, jfiønt jeg langt fra
iffe
troebc,
at
,
9.6