302 / 388
forundret |
7
g over
Jjvab Sanfer jegnumaatte
fatte, fan man TetteHg forefiitle jig. $uMtcum,
fom iffe fienbte noget tit øagens 2xffaf*
fenfeb, og Itgefaa tibet til min Otebetigfcb
fom til ^nfpecteureus uretfarbige J[?anb*
lemaabe, favbe nu gflbig
5
larjag til at
anfee mig fom en onb og ncbrigtcmfenbe
SSflanb, be* af
5
lvittb, TQiissunbelfe og ntaa<
f£ee af petfonlig #ab favbe arefftehftet en6t*av
9ftanb; efterfomman tiltroebe mig at.f ave egen*
fænbig forfattetalt. — 0?u favbe babe, fom
vare mig imob, me$en @runb,ti( at lajle min
uæble^ccnfemaabe, og ijttre bcre6 $lfffyefor mit
goretagenbe; og be fom troebe, at jeg af reene
Jpenjtgter favbe ivretfor-ftofpitafcts ogbegattis
geø
35
el tfor® runt) til at beflage mig, fomben,
er maatte fomme til at Itbe for ©attbfeben.
SDien til øagenigien:
2Ran fafte*
t>e nu meb UnberføgelfWs^fcten, <£ommi$*
ftonen fcnbt bet iffe vcerfr at mobtage ben Op«
lysning, fom jeg faa meget øtifFebe at give,
etter ben 2inviiønmg paa be
3
>erfoner, fom
&eft funbe forftare éagen. $lt enfver af be
V
9>ofier, fom <£ommiejtonen unberfegte, funbe
mobtage langt meere Oplysning, er foeleftart,
naar man folber begge (iommiøftonerncø Itn*
berføgelfer mob f inanben; og jeg tør forjiffre,
at faafom jeg attercbe, førenb jeg jlrev offent*
i;
43